Forside Nyheder

’Star Trek: Discovery’ vender tilbage 17. januar

-

Serien, mange fans betragter som den bedste Star Trek-serie i årevis, er nu klar til at vende tilbage.

Anden sæson af ’Star Trek: Discovery’ får premiere i USA på CBS’ egen streamingtjeneste CBS All Access d. 17. januaer. De serie-fans i Danmark, der har skaffet sig adgang til at se amerikansk streaming via VPN med mere, kan altså begynde at se med fra denne dato.

Annonce:

Andre fans må vente med tålmodighed, til hele sæsonen lander på den danske Netflix. Hvis det samme mønster gentager sig fra seriens oprindelige premiere, skal fans i Danmark formentlig vente omkring tre måneder, til hele sæsonen har været vist i USA. Den første sæson havde premiere sidst i september 2017, og landede på Netflix i Danmark i januar.

Der er samtidig sluppet en ny trailer ud for sæsonen, der giver et smugkig på måske den mest populære karakter i Star Trek-universet, nemlig Spock. Modsat mange af de andre ’Star Trek’-serier, foregår ’Star Trek: Discovery’ både tidsmæssigt og rummæssigt tæt på den oprindelige ’Star Trek’-serie fra 60’erne.

Begivenhederne i serien udspiller sig omtrent ti år før ’The Original Series’, og det er derfor ikke spor underligt, at Spock pludselig dukker op.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.