Forside Produkter Mobil

Nu er der 4G i hele Grønland

-

Som de sidste mobilkunder i Grønland, fik beboerne i Qeqertaq adgang til 4G-mobildata. Indtil nu har de måtte klare sig med 2G. Det fortæller Grønlandske Tele-Post i en pressemeddelse.

Onsdag d. 7. november fik mobilkunderne i Qeqertaq som de sidste adgang til 4G-mobildata med hastigheder der er mange hundrede gange hurtigere end hidtil.

Grønlands nye 4G-mobilnetværk dækker nu de 2.500 kilometer fra Siorapaluk i det nordlige til Aappilattoq i det sydlige område og derudover Østkysten.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lynhurtigt mobilnetværk

Et af målene i TELE-POSTs strategi er, at 92 procent af befolkningen har adgang til hurtigt internet inden 2020, og med Mobile First-projektets færddiggørelse har 92 procent af befolkningen i dag adgang til mobildatahastigheder der er hurtigere end de fleste steder i Europa.

Jeg havde ikke turdet håbe på, at vi kunne nå at levere så høj båndbredde til så mange bosteder i år, udtaler adm. direktør, Kristian Reinert Davidsen.

Nu skal vi i gang med at optimere netværket, og vi skal afsøge muligheder for nye produkter til hele landets befolkning, siger direktøren.

 

Vækst i efterspørgsel

5½ måned tog det TELE-POST, Ericsson og AK Montage at udskifte mobilantenner 119 forskellige steder i landet. Landets nye trådløse netværk er fremtidssikret, da det kan opgraderes til 5G. Netværket vil åbne op for nye måder at kommunikere til fordel for borgere og virksomheder.

 

ill. Telepost

4G i satellitområderne 

8 procent af TELE-POSTs kunder bor på Østkysten og i Qaanaaq-området. Mobilkunderne her kommer til at få 4G-dækning via det langsommere satellitnetværk. Dog kommer TELE-POSTs kunder i satellitområderne til at få glæde af, at Upernavik-områdets borgere ikke trækker på satellit-forbindelsen længere. De 8 procent vil opleve et bedre mobilnetværk men stadig væsentlig langsommere mobildata end resten af landet grundet satellitforbindelsen. Der arbejdes stadig på løsninger, der skal forbedre netværkskvaliteten i disse områder.

Annonce