Forside Detail

Nu åbner Huaweis showroom i Fields

-

Fredag d. 14. december åbner Huawei sit første danske showroom i shoppingcentret Fields

Huawei åbner nu eget showroom i shoppingcentret Fields i Ørestad på Amager.

Her kan de besøgende opleve de nyeste modeller på nært hold, få kundeservice på egne Huawei-produkter eller få et godt råd med på vejen til næste tech-køb.

Der kan opleves og afprøves de produkter Huawei sælger på det danske marked indenfor smartphones, tablets, laptops og wearables.

“Huaweis produkter er udviklet med udgangspunkt i og samspil med forbrugerne. Derfor er vi rigtig glade for at komme endnu tættere på danskerne, når vi for første gang i Danmark kan byde velkommen i vores helt eget showroom”, fortæller Søren Klitgaard Nielsen, Retail Marketing Manager hos Huawei Danmark, og tilføjer:

“Det har været vigtigt for os at sikre de bedst mulige rammer for vores første showroom på dansk jord, og derfor faldt valget på Field’s, der som Danmarks største shoppingcenter udgør en ideel lokation til vores pop-up”.

 

Tid og sted

Huaweis pop-up showroom kommer til at ligge i Fields’ stueplan. Efter åbningsdagen vil showroomet holde åbent alle ugens dage fra kl. 10-20.

Første dag er fredag d. 14/12 kl. 10:00

Selvom det kaldes et pop-up showroom så er det planen at det holder åbent resten af 2018 og hele 2019.

 

Annonce