Forside Nyheder

Segway Ninebot Gokart accelererer hurtigere end en Tesla

-

Ninebot Gokart, den første gokart på markedet, som er lavet til at drifte.

Segway-Ninebot er endnu engang klar med et sjovt transportmiddel, som vil fange interessen for enhver teenager og voksen med ”fart i blodet”.

Den har en startacceleration hurtigere end en Tesla – på de første meter – og kan tilpasses din højde, og så er det første gokart nogensinde der er lavet til drift.

Udover dens fodbremse er den udstyret med en mekanisk håndbremse, som ikke blot sørger for at stoppe køretøjet, men som også giver dig muligheden for at drifte. Jo mere du kører, jo bedre bliver du, og jo mere kan du udfordre dig selv.

Spænd selen og forbered dig på en lynhurtig startacceleration fra 0 til 20 km/t inden for bare få sekunder. Med den justerbare ramme og rat kan gokarten tilpasses førerens højde mellem 130 – 190 cm med en maksbelastning på 100 kg.

 

 

Forbind med app

Med Segway-Ninebot appen kan du forbinde din telefon med dit køretøj og derigennem få adgang til mange forskellige funktioner – såsom indstilling mellem de tre forskellige kørselsformer (Begynder 8km/t, Standard 18 km/t og Sport 24 km/t) og lys samt køretøjsdiagnostik og hastighed.

Ninebot Gokart er nem at transportere, idet den hurtigt foldes sammen efter brug og derved passer perfekt ned i en standard størrelse bagagerum.

I modsætning til de fleste andre gokarts kan Ninebot Gokart bakke ved blot at trykke to gange på bremsepedalen.

Den maksimale hastighed er 24 km/t og rækkevidden op til 15 km på en opladning.

 

 

Ninebot Gokart er designet både til børn (14+) og voksne, og kan derigennem være behjælpelig til at øve køreteknik og manøvrering samt til at øge tilliden til egne kørefærdigheder.

Den er udstyret med en sikkerhedssele, og via appen kan gokartens topfart begrænses for uerfarne førere.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Segway Ninebot Gokart koster kr. 10.999,-

Er klar til salg i butikkerne nu.

 

 

Annonce