Forside Nyheder

Canal Digital mistede 45.000 kunder i 2018

-

Trods tabet af kunder lander de et resultat for 2018 nogenlunde på niveau med 2017.

I 2018 blev Telenor udfordret af en nedgang i kundebasen hos datterselskabet Canal Digital.

“Stærk performance af Telenor Satellite, stabil udvikling i Norkring og fortsat fokus på effektiviteten kunne ikke fuldt ud kompensere for effekten af en lavere kundebase i Canal Digital”, skriver Telenor i deres årsrapport.

I alt tabte Canal Digital 45.000 kunder i 2018 og det skyldes primært konkurrence fra fiberleverandører.

“Prisstigninger i Canal Digital kunne ikke opveje tabet på 13.000 DTH abonnenter i 4. kvartal, og 45.000 i alt 2018, i tillæg til en reduktion af kunder med add-on-pakker. Den negative abonnentudvikling er primært et resultat af den stærke fiberudrulning fra andre operatører”, skriver Telenor.

Omsætningen i Canal Digital blev på 3,45 mia. kroner i 2018 mod 3,5 mia. i 2017. Et fald der skyldes nedgangen i abonnenter.

Overskudet endte dog på niveau med forrige år. I 2018 fik de 581 mio. kroner på bundlinjen, mod 584 mio. året før.

Telenor har ikke særskilte opgørelser for Canal Digital i de enkelte nordiske lande.

Se også: Canal Digital slagtes: Mister 500.000 kunder

 

Annonce