Forside * Featured

Google Assistant får dansk tolk

-
Snart kan Google Assistant oversætte talt sprog til/fra dansk. Modelfoto: Shutterstock.com (flagene repræsenterer ikke sprogene i Assistant).

Nu bliver Google Assistant også en partner når der er brug for at tolke mellem 27 sprog.

På CES-udstillingen der viste Google nogle af de kommende nyheder i taleassistenten Google Assistant frem, og en af nyhederne er oversættelse mellem talte sprog.

Den nye tolke-funktion kommer til 27 sprog, her i blandt dansk.

Annonce:

Når den er klar vil Google Assistant være i stand til at oversætte mellem talte sprog. Eksempelvis vil man kunne sige:

“Hej Google, vær min franske tolk” eller “Hej Google, hjælp mig med med at tale fransk” og så vil Assistant oversætte fransk tale til dansk tale, og dansk tale til fransk tale.

Er der et display på den enhed som Google Assistent benyttes igennem, så vises oversættelsen også som tekst undervejs.

Google Assistant understøtter allerede at arbejde med to sprog samtidig, det nye er at det kan kombineres til en tolke-funktion.

Den nye tolk virker dog ikke hvis der er mange som taler i det omgivne rum, eller hvis flere taler i munden på hinanden. Den er bygget til at oversætte mellem to mennesker.

 

Video

På videoen her afprøver The Verge pilotudgaven af tolken ‘Google Assistent Interpreter’.

Den ser ud til fortsat at kunne bruge lidt justeringer inden premieren.

 

Tilgængelighed

Tolken ‘Google Assistant Interpreter’ dukker op som en softwareopdatering til Assistant indenfor få uger.

 

Understøttede sprog

Disse 27 sprog vil Google kunne tolke til/fra her ved premieren:

– Arabisk
Dansk
– Engelsk
– Finsk
– Fransk
– Græsk
– Hollandsk
– Indisk (Hindi)
– Indonesisk
– Italiensk
– Japansk
– Kinesisk
– Koreansk
– Polsk
– Portugisisk
– Romanian
– Russisk
– Slovakisk
– Spansk
– Svensk
– Thai
– Tjekkisk
– Tyrkisk
– Tysk
– Ukrainsk
– Ungarsk
– Vietnamesisk

Kilde: The Verge

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.