Forside Nyheder

Stort nedbrud på YouSee

-

YouSee oplever her til morgen problemer med bredbånd og mobil.

YouSee-kunder kan her til morgen have problemer med at gå på internettet, dette både via bredbåndsforbindelser på kabel og mobil.

“Vi oplever desværre problemer, med vores bredbånd og mobile netværk på nuværende tidspunkt. Dette betyder at du kan opleve problemer med at komme på internettet via din bredbåndsforbindelse og via din mobil telefon”, skriver YouSee på Facebook.

YouSees egen internetforbindelse ser dog også ud til at være ramt, for deres egen hjemmeside på yousee.dk er også nede.

Det samme gælder adgang til streamingtjenesten YouSee Film & TV (yousee.tv) mens musiktjenesten YouSee Musik ser ud til at fungere.

“Vi arbejder på højtryk for at få fejlen rettet, og vi opdatere her på siden, lige så snart der er noget nyt”, slutter YouSee på Facebook.

Opdateret: YouSee meddeler at fejlene er rettet

I en opdatering på Facebook, fortæller YouSee at fejlen på bredbånd skulle være rettet, og hvis at man stadig oplever problemer skal man genstarte sin router.

Senere opdatering: Nu virker yousee.dk og YouSee Film & TV også igen.

 

Annonce