Forside Indhold og distribution Film

NutAlone: Ny dansk streamingtjeneste er i luften

-

Danskbaserede NutAlone åbner nu for distribution for europæiske indiefilm.

Den nye streamingtjeneste NutAlone har ambition om at blive distributionen for europæiske indiefilm. Ikke kun i Danmark, men verden over.

Tjenesten er netop lanceret i forbindelse med filmfestivalen i Berlin.

Det er et dansk team der står bag den nye filmtjeneste. Bag finder vi direktør i firmaet Reinvent, Rikke Ennis, og direktør i Zentropa, Anders Kjærhauge.

Tjenesten vil fokusere på streaming af europæiske indiefilm. Altså smallere film der ellers kan være svære at finde nu hvor markedet for salg af DVD-film er næsten dødt.

“Der ligger en gemt skat af film, som måske nok vises på europæiske filmfestivaler, men ellers lever et hengemt liv på en hylde hos en filmproducent eller et begrænset filmmarked”, fortalte NutAlone i en udmelding forleden, og fortsatte:

“Nutalone.com vil være den tjeneste, der hjælper med at få den gemte filmskat ned fra de støvede hylder og gemmer og ud til publikum – overalt i Europa og resten af verden”.

Her ved premieren er det en TVOD tjeneste (pay per view), men NutAlone fortæller til recordere.dk at visionen er på sigt også at kunne tilbyde SVOD (abonnement) og AVOD (reklamebetalt).

 

NutAlone er ved at klargøre tjenesten

 

Pris og tilgængelighed

NutAlone laver et en blød lancering. Det første indhold er online nu, og meget mere følger senere.

Find dem på: nutalone.com

 

Annonce