Forside * Featured

Telmore Play 2.0 får flere streamingtjenester

-

Telmore vil have flere streamingtjenester med film og tv ombord.

Mobilselskabet Telmore, der er ejet af TDC, gør klar til at satse endnu mere på samletilbud på streamingtjenester.

Annonce:

Telmore Play var de første et produkt på markedet der kombinerede et mobilabonnement med en underholdningspakke. Det var i juni 2014 at første produkt med adgang til film, tv, bøger og aviser så dagens lys.

“Telmore Play, som begyndte i 2014, vokser måned for måned som en rigtigt sund, underliggende forretning, der skaber en helt anden tilfredshed og loyalitet blandt kunderne”, fortæller den nytiltrådte direktør, Henrik Lehman, til Berlingske, og fortsætter:

“Play i version 2.0 vil få flere film og flere serier, hvilket bliver et kæmpe fokusområde i 2019. Det er der nemlig en rigtigt god forretning i, fordi pakkerne gør det lettere at overskue for kunderne”.

I dag har de 200.000 kunder på deres Play, der i dag er opdelt i 4 pakker med hhv. musik, musik+magasiner+bøger, tv+film og den store pakke med tv+film+musik+bøger.

I Telmore Play 2.0 vil de gerne have flere store streamingtjenester med. I dag er det HBO Nordic, TV 2 Play, CMore og Min Bio der er med.

“Vi skal have de tunge ind. Hvis vi kan inkludere dem i et abonnement til en rigtigt god pris, bliver det rigtigt attraktivt for hr. og fru Danmark. For kunderne er ikke længere 25 år, når de kommer ind. Streaming har hjulpet til at modne markedet, så i dag jager vi ikke de unge længere. Vi jager en mere bred del af befolkningen”, fortæller Henrik Lehman til Berlingske.

Telmore-direktøren vil ikke sætte en premieredato på Telmore 2.0, men det er noget der er lige om hjørnet. “Snart – vi er langt med det”, slutter Henrik Lehman.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.