Forside Nyheder

Første prisindikation på LG Rollable OLED: Rasende dyrt!

-

 

Vi havde gættet på en pris over de 100.000 kroner, men LGs sammenrullelige OLED TV ser ud til at blive overraskende dyrt.

På årets CES-udstilling der viste LG deres kommende rulle-tv frem for første gang. Det er et TV hvor skærmen ruller op fra en kasse når det skal bruges, og ruller tilbage ned i kassen når det ikke bruges.

Kassen som displayet ruller ned i er, udover at huse TV’ets elektronik og tilslutninger,  samtidig også en soundbar med Dolby Atmos understøttelse.

LG SIGNATURE OLED TV R hedder det kommende TV, der som navnet antyder bliver en del af LGs Signature serie af designprodukter.

 

Kan blive rasende dyrt

Branchefolk har tidligere fortalt at det sammenrullelige OLED panel er noget dyrere at producere i forhold til et normalt OLED panel.

Dertil skal lægges prisen for tv-elektronik, Atmos soundbar og mekanikken til at rulle displayet op/ned. Alt i alt er det et TV der er noget dyrere når det forlader fabrikken, sammenlignet med et almindeligt OLED TV.

Nu har græske Hxos Plus Sound Vision fået en cirkapris fra LG, og hvis den holder bliver det et rasende dyrt OLED TV.

De har fået at vide at det 65″ store LG SIGNATURE OLED TV R kommer til at koste ca. 55.000 euro. Direkte omregnet er det ca. 410.500 kroner.

Så nu er det tid til at tjekke friværdien i boligen, hvis det frister at blive ‘firstmover’ på dette TV. Herunder lidt flere detaljer om hvad man får med i pakken.

 

Video

Vi besøgte LG i en suite på et af hotellerne her i Las Vegas, og fik en demonstration af det nye rulle-tv. På videoen her giver de en gennemgang.

 

 

Billeder kan godt snyde. Oplevet på tæt hold der emmer både TV og base af luksus og premium-følelse, med sine børstede aluminiumsprofiler designet af Kvadrat of Denmark.

Når det er helt slukket, altså hverken i brug som TV, musikanlæg eller smarthøjttaler, er skærmen rullet sammen nede i den lukkede base.

Når der tændes så glider en del af toppladen lydløst bagud og OLED-skærmen glider lydløst op. Dette kunne være et produkt fra Bang & Olufsen, men det er B&O-partneren LG der står bag.

 

 

Skærmen kan placere sig i tre indstillinger: Full View, Line View og Zero View (rullet sammen i basen).

I Line View er kun en del af skærmen kørt op, og her kan der vises forskellig info og underholdning. Som hvad der spiller af musik lige nu, ur, vejrudsigt, stemninger som ildsted, regn, storm samt fotos (verdens dyreste fotoramme).

 

</a

</a

 

Indeni styres TV’et af LGs kraftfulde α9-processor (Alpha 9), der med AI (kunstig intelligens) kan lære og blive bedre, til alt fra billedbehandling over lyd til smart assistent.

Som noget nyt på LG TV i år så er Google Assistant suppleret med Amazon Alexa, så der nu er valg mellem to taleassistenter. Mikrofonknappen på fjernbetjeningen kalder som standard på Google mens Alexa har fået sin egen knap.

 

 

Andre nyheder er Apple AirPlay 2 og HomeKit.

Med AirPlay 2, der gør, at brugere nemt kan afspille video fra iTunes og andre videoapps, musik og vise fotos direkte fra deres Apple-enheder til dette TV.

Med Apple HomeKit kan brugere styre LGs TV med Home-appen eller ved at spørge Siri.

 

 

WiSA

Højttalersystemet i LG SIGNATURE OLED TV R er 4.2 kanaler der yder 100W og understøtter Dolby Atmos dekodning.

Men i år har LG også tilføjet WiSA trådløs lyd som option til deres OLED TV, hvilket betyder at dette TV kan tilsluttes trådløse højttalere fra mærker med WiSA som Klipsch, Bang & Olufsen, System Audio.

 

 

HDMI 2.1

TV’et understøtter det nye HDMI 2.1 med eARC (Enhanced Audio Return Channel)

 

Pris og tilgængelighed

SIGNATURE OLED TV R ventes på markedet i en 65″ udgave i 2. halvdel af 2019.

Første prisindikation siger ca. 55.000 euro. Direkte omregnet er det ca. 410.500 kr.

 

 

Annonce