Forside * Featured

IKEA SYMFONISK: Lys og Sonos lyd i samme enhed

-

IKEA er klar med både Sonos lyd og lys i samme højttaler. SYMFONISK serien kommer også med en bordlampe med indbygget højttaler.

Lyd og lys. To helt essentielle elementer til at skabe den rigtige stemning i hjemmet.

Annonce:

Trykker du på kontakten, kan et mørkt rum forvandles til et hyggeligt sted, hvor du har lyst til at hænge ud. Og tænder du samtidig for musikken, bliver en grå mandag pludselig meget sjovere. Så hvilken idé er mere åbenlys end et samarbejde, hvor de to elementer smelter sammen i ét?

Med SYMFONISK bordlampen med indbygget wifi-højttaler har IKEA og Sonos skabt en smuk lampe med en fantastisk lyd, som glider ind i indretningen på en helt ny måde.

 

 

”Vi vidste fra starten, at vi ville udfordre traditionel high tech-æstetik. Lampehøjttalerens design stammer fra ideen om en pejs – et element i vores hjem, som både spreder lys og lyd,” forklarer Iina Vuorivirta, en af designerne af SYMFONISK lampehøjttaleren hos IKEA of Sweden.

Mens IKEA bidrager med viden om indretning til hjemmet og en designretning, har Sonos tilføjet deres ekspertise inden for lyd.

”Vores design skulle leve 100 % op til den kvalitet, Sonos står for, uden nogen kompromisser. Samtidig ville vi skabe noget helt nyt og enestående”, fortsætter Iina Vuorivirta.

 

 

Tad Toulis, designchef hos Sonos fortæller: “Lyd er en stærk del af vores personlige identitet, og uanset om du hører din babys jubel eller lytter til det 80’er hit, som din mor elskede, er lyden en dyb, emotionel del af vores liv”.

 

 

”Samarbejdet har hele tiden kredset om vores fælles passion, værdier og viden. Både IKEA og Sonos ved, hvor vigtig god lyd er og hvor meget, det kan påvirke vores liv. Ønsket var at skabe produkter, som ingen af os kunne eller ville skabe alene. Og eftersom både musik og lys er altafgørende for at skabe en bestemt stemning, har vi udviklet et produkt, som leverer begge dele, nemlig SYMFONISK bordlampen med wifi-højttaler”, siger Tad Toulis

For IKEA er SYMFONISK kollektionen en del af en større rejse mod at skabe produkter til de smarte hjem, som begyndte tilbage i 2015 og er under konstant udvikling.

”Atmosfære og bekvemmelighed er centrale komponenter i udviklingen af IKEA Home Smart konceptet, og SYMFONISK kollektionen er netop skabt med det i fokus. IKEA søger hele tiden efter ideer, der kan forbedre hverdagen for de mange mennesker. Ved at koble teknologi sammen med indretningsløsninger og møbler, kan vi opnå det – på en endnu bedre måde”, forklarer Björn Block, leder af IKEA Home Smart hos IKEA of Sweden.

SYMFONISK kollektionen fremvises under designmessen Salone del Mobile I Milano, Torneria Tortona, Via Novi 5, fra den 9.-14. april. Kig forbi og få et smugkig på SYMFONISK kollektionen.

 

 

Om SYMFONISK kollektionen

SYMFONISK kollektionen indeholder SYMFONISK bordlampen med indbygget wifi-højttaler og SYMFONISK wifi-højttaleren, der kan anvendes som boghylde.

Begge produkter kan tilkobles Sonos’ eksisterende sortiment og styres gennem Sonos’ app.

 

 

SYMFONISK bordlampe med wifi-højttaler

Med SYMFONISK bordlampen med indbygget wifi-højttaler har IKEA og Sonos skabt en smuk bordlampe med en fantastisk lyd, som smelter ind i indretningen på en helt ny måde og gør det nemmere at integrere lyd i indretningen.

Lampen kan indgå i IKEA TRÅDFRI smart hjem og højttaleren kan kalibreres via Sonos Trueplay.

 

 

SYMFONISK wifi-højttaler

SYMFONISK wifi-højttaleren er en god, multifunktionel højttaler til en overkommelig pris.

Højttaleren kan integreres i indretningen på flere forskellige måder; den kan gemmes væk eller vises frem enten horisontalt eller vertikalt.

Med tilkøb af vægbeslag kan den bære 3 kg. Der kan også tilkøbes s-kroge til højttaleren, så den kan ophænges på en stang i køkkenet.

Højttaleren kan kalibreres via Sonos Trueplay.

 

 

Kan køre som stereo-par og som baghøjttalere i surround opsætning

Hos Sonos kan man læse at de nye højttalere fra IKEA har samme lydprofil som Sonos:One, og kan bruges som stereo-par eller som surroundhøjttalere sammen med en Sonos Playbar, Beam eller Playbase.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

IKEA SYMFONISK wifi-højttaler koster kr. 799.-

IKEA SYMFONISK bordlampe med wifi-højttaler koster kr. 1.699.-

Begge højttalere kan købes hos IKEA fra den 1. august 2019. Dette bekræfter en PR medarbejder overfor recordere.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.