Forside * Nyheder

The Rain sæson 2 kan ses på Netflix til maj

-

Den danske Netflix-serie, The Rain, er klar til sæson 2 og premieredatoen er fastlagt.

The Rain sæson 2 samler op der, hvor den første sæson efterlod seerne.

Annonce:

Gruppen af unge overlevende, ført an af Simone, er flygtet tilbage til karantænezonen. Rasmus er syg og bærer på den meget smitsomme virus. Martin er såret og Apollon er lige i hælene på gruppen i deres ubarmhjertige forsøg på at fange Rasmus.

Der er splittelse i gruppen, da de søger ly i en skjult base, hvor et forskerteam ihærdigt prøver på at finde en kur for virussen, før Apollon gør det. Det er et ræs mod tiden, og Simone og resten af den unge gruppe er nødt til at redde Rasmus, for også at kunne redde sig selv, ved at opklare mysteriet om virussen og regne ud, hvad Apollons plan er.

I en verden hvor naturen forandrer sig, og hvor virussen gradvis bliver mere og mere farlig, og hvor ingen kan være sikre på, hvem der er en allieret eller en fjende, bliver solidaritet og loyalitet blandt gruppens medlemmer sat på den ultimative prøve.

Seriens anden sæson handler om fællesskab versus individualitet. Om kærlighed, overgangen fra barn til voksen, venskab og at holde sammen gennem de mest udfordrende tider.

The Rain sæson 2 kan ses på Netflix fra 17. maj.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.