Forside Baggrund

Fastspeed klar med rekordbillig Gigabit internet

-

I dag er Fastspeed klar med deres internet til hastighedshungrende danskere, og prisen for at være med starter med en pris på 249 kr./md.

Fastspeed har i dag åbnet for bestilling af hurtigt internet. Prisen bliver 249,- kr. per måned, og frem til 1. juli er der 400 kr. i rabat på oprettelse, så det lige nu koster 99,- kr. at oprette sig som kunde hos Fastspeed.

For for 249 kr. får du op til 1000/100 i hastighed via coax (kabel-tv). Bredbånd via fiber kommer senere.

Annonce:

Prisen er en del lavere end det Hiper tager for sin 1000 Mbit forbindelse (339 kr.), og oven i det tilbyder Fastspeed i henhold til deres prisliste også muligheden for fast ip-adresse for 19 kr./md.

Fastspeed er Danmarks nye bredbåndsselskab, der blev stiftet i slutningen af 2018, af Jens Raith, Morten Boe Andersen og Peter Mægbæk. Alle erfarne kræfter fra industrien med fortid i bl.a. TDC, YouSee, Fullrate og Cybercity.

Du kan undersøge om du kan få fastspeed på din adresse på Fastspeed’s hjemmeside.

 

Annonce: