Forside * Featured

Googles opkaldsrobot kan være en person i et callcenter

-

Googles robotopkald kan virke imponerende, men en del af opkaldene er faktisk foretaget af menneske-assistenter.

En Google Assistant kan også være et rigtigt menneske. I USA der tilbyder Google tjenesten Duplex, hvor man kan bede Google Assistant om at bestille takeaway, bestille et bord på en restaurant, bestille en frisørtid eller andre praktiske gøremål.

Annonce:

Så ringer Google Duplex op til den erhvervsdrivende og foretager bestillingen. Når det demonstreres af Google, så virker det imponerende hvor langt computerteknologi med AI (kunstig intelligens) er nået.

Sådan præsenterede Google funktionen på deres udviklingskonference Google I/O i maj 2018:

 

 

Teknologien er dog ikke perfekt endnu, og derfor erstatter Google computeren med mennesker.

Så når der bestilles et robotopkald kan det være en person i et callcenter der ringer op, istedet for en computer. Det skriver avisen The New York Times.

Under et opkald fra Google Duplex til en restaurant i New York, der havde stemmen i den anden ende af røret en umiskendelig irsk accent. Det lød så ægte at der blev spurgt om han var en robot. “Nej, jeg er ikke en robot”, svarede han, og grinte.

Avisen fik nys om historien og kontaktede Google, og her fik de det lettere skuffende svar:

At ca. 25% af opkaldene fra Google Duplex er et rigtigt menneske der ringer op, og i ca. 15% af de opkald der indledes med en computer der må et menneske gå ind og overtage samtalen.

Så Google Duplex benytter AI til at efterligne mennesker – men ikke altid.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.