Forside Produkter Connected Home

Smarthøjttalere forstår kvinder dårligere end mænd

-
Foto: Shutterstock.com

Britisk undersøgelse viser at smarthøjttalerne ikke er lige gode til at forstå begge køn.

Oplever du ofte at taleassistenten misforstår hvad du siger? Hvis du er kvinde så kan det skyldes at den er bedre til at forstå mænd.

En britisk undersøgelse afslører forskelsbehandling i smarthøjttalere. Det skriver avisen EveningStandard.

Undersøgelsen, der er foretaget af analysefirmaet YouGov, viste at 67% af kvinderne sagde at deres smarthøjttaler ind imellem ikke forstod deres kommando/spørgsmål, mens samme for mændene er 54%.

På det modsatte spørgsmål, om hvor vidt taleassistenten kun sjældent eller aldrig fejler, der svarede 46% af mændene ‘ja’, mens blot 32% af kvinderne havde samme oplevelse.

Der er en teknisk forklaring på hvorfor AI-baserede taleassistenter nemmere forstår mænd end kvinder. Delip Rao, grundlægger og CEO af ‘R7 Speech Sciences’ forklarer på sin blog hvorfor denne forskel opstår.

Kvindestemmer ligger ofte lidt højere end mandestemmer i frekvens. Kvinderne er ofte lysere i stemmen, mens mandens stemme ofte er dybere.

Der har tidligere været spekuleret i om det havde indvirkning om taleassistenter er udviklet og trænet af mænd, men i følge Delip Rao er det ikke så simpelt.

Kvindestemmer er, med deres højere pitch, sværere at afkode for maskinlæringen. Noget som producenterne af taleassistenter fortsat må arbejde med at forbedre.

Et anden interessant aspekt, der belyses i den britiske undersøgelse, er at 55% der har en smarthøjttaler indrømmer at de fra tid til anden godt kan være uhøflige overfor den. 80% husker dog også at sige “please” og tak.

 

Annonce