Forside * Featured

Test ny TV 2 PLAY-app til Android og iOS

-

TV 2 er ude med en betaversion af en ny TV 2 PLAY-app til iPhone og Android-telefoner, som du kan begynde at bruge allerede nu.

TV 2 er på trapperne med en ny TV 2 PLAY-app, der ud over et nyt look & feel byder på en forbedret brugeroplevelse i form af ny navigation, hvor der bl.a. er fokus på nyheder og aktualitet.

Annonce:

“Appen, som vi officielt lancerer i juni, er blevet redesignet og udviklet fra bunden med fokus på Content Discovery, der skal gøre det lettere for brugerne at finde alt det gode indhold fra TV 2”, forklarer Product Manager for TV 2 PLAY, Anders Vestergaard, og fortsætter:

“Nu vil vi gerne give de interesserede brugere en snigpremiere på den nye app, og samtidig vil vi sætte stor pris på deres hjælp med at rapportere eventuelle udfordringer, som de måtte støde på i appen”.

Anders Vestergaard tilføjer, at der efter denne lancering af det nye PLAY-design løbende vil blive udrullet flere nye funktioner.

“Den nye app er et vigtigt skridt på vejen hen mod en mere personlig PLAY-tjeneste med fokus på Content Discovery. Flere nye funktioner vil løbende blive lanceret, hvor vi samtidig fastholder vores fokus på stabiliteten på tjenesten”, siger Anders Vestergaard.

 

Screenshots

 

Her kan du downloade betaversionen af TV 2 PLAY

Apple iOS

For at teste appen på iPhone skal du have Testflight installeret på telefonen:
https://itunes.apple.com/us/app/testflight/id899247664?mt=8

Efter installationen af Testflight skal du gå til denne side via Safari-browseren på din telefon: https://testflight.apple.com/join/VpP9gSoW

Ønsker du at vende tilbage til den nuværende version af PLAY-appen, kan du hente den via App Store, som du plejer.

Hvis du oplever udfordringer med den nye app, kan du rapportere dem med en kort beskrivelse samt tilhørende skærmbillede til email: [email protected]

 

Android

For at teste appen på Android-telefoner skal du gå ind på: https://play.google.com/apps/testing/dk.tv2.tv2play/

Klik herefter på knappen ”Bliv tester”

Ønsker du at vende tilbage til den nuværende version af PLAY-appen, kan du afinstallere testversionen og hente den offentlige version på Google Play, som du plejer.

Hvis du oplever udfordringer med den nye app, kan du rapportere dem med en kort beskrivelse samt tilhørende skærmbillede til email: [email protected]

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.