Forside * Nyheder

Power åbner i Esbjerg efter sommer

-

Elektronikkæden Power er på vej til Esbjerg hvor de åbner efter sommerferien.

Forleden kunne Power annoncere at de er på vej til Aalborg og nu er næste by afsløret.

Annonce:

Det bliver Esbjerg der kan se frem til øget konkurrence på elektronik- og hvidevarer, når Power-kæden åbner butik.

“Nu bliver det endelig en realitet. POWER åbner i Esbjerg. Vi har fundet den helt rigtige placering for os, hvor der er kort gåafstand til vores konkurrenter, så kunderne nemt kan gå frem og tilbage og sammenligne pris og service”, fortæller Jesper Boysen, adm. direktør hos POWER.

Den 2.000 kvm store butik kommer til at ligge i City Nord i Esbjerg, med Bilka som nærmeste nabo. Lokalerne husede tidligere H&M.

“Vi kommer til at skabe meget mere konkurrence i Esbjerg-området. Byen er Danmarks femtestørste, og her er masser af handel samt et stort og interessant opland, men der mangler sund konkurrence inden for elektronik og hvidevarer – det laver vi efter sommerferien om på. Forbrugerne kan godt begynde at glæde sig”, slutter Jesper Boysen.

Åbningen bliver efter sommerferien, men endnu er der ikke sat en dato på.

Se også: Endelig, Power indtager Aalborg

 

Tid og sted

Hvor: Power, Stormgade 155, 6715 Esbjerg N (lige ved siden af Bilka)

Hvornår: Sensommer 2019 – dato endnu ikke fastlagt

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.