Forside Produkter Medieafspillere

Ny Nvidia Shield på vej

-
Den nuværende Nvidia Shield

Det amerikanske FCC har modtaget en ansøgning om godkendelse af en ny og kommende model af Nvidia Shield. Det viser en ansøgning på deres hjemmeside.

Den nye Nvidia Shield model kaldes “NVIDIA Corporation SHIELD Android TV Game Console P3430”, og kommer med en Tegra X1 T210 B01 processor, der minder om den CPU der sidder i den nye Nintendo Switch Lite.

Der er ikke sluppet yderligere information ud om den kommende konsol, men med det nye chipset bliver den både hurtigere og mere energieffektiv.

Shield er især kendt for at være en god måde at få Android TV på sine skærme, og tilbyder både spil og 4K/HDR opløsning til afspilning af video.

Hvornår den nye Nvidia Shield ser dagens lys i butikkerne vides ikke, men mon ikke den er på gaden inden jul.

Du kan se ansøgningen på FCC her.

Annonce