Forside Detail

Power rykker ind i København city

-

Her til efteråret åbner elektronikkæden Power en butik ved Vesterport i København

Der kommer mere konkurrence om elektronikkunderne i det indre København, når Power senere på efteråret slår dørene op til en ny butik.

Den 1.000 kvm store butik kommer til at ligge på Vesterport 4, lige ved siden af Imperial Biograf og Vesterport Station.

“Vi har de seneste år været på udkig efter den ideelle placering i Indre København, så da vi fik muligheden for lokalerne på Vesterport 4, tøvede vi ikke med at underskrive en lejekontrakt. Det er en unik placering midt i byen, som er nem at komme til for alle”, fortæller Jesper Boysen, direktør hos Power, og fortsætter:

“Der er mangler muligheder for at købe elektronik- og hvidevarer i Indre København, og med vores nye butik kommer vi til at præsentere et bredt udvalg af produkter. Københavnerne kommer snart til opleve, at priserne på elektronik og hvidevarer vil falde yderligere – ligesom det skete i 2015, da vi åbnede på Frederiksberg”.

Datoen for åbningen er endnu ikke fastlagt. Men det bliver her senere på efteråret.

 

Annonce