Danske Mediedistributører er bekymrede for fremtiden for danske indholdsproducenter, fordi internationale aktører ikke spiller efter samme regler som andre i Danmark.
Direktør for Waoo Jørn Stensgaard fortalte om baggrunden for at nedlægge den brede brancheforening BFE, og fokusere på de særinteresser som Danske Mediedistributører (DMD) står for.
DMD’s medlemskreds består lige nu af NENT, Waoo, Boxer, Stofa, YouSee, Altibox og Canal Digital. Selskaber som Telia har indtil nu valgt ikke at deltage i brancheforeningen. Understøtter hele TV/Reklamemarkedet med ca. 2 mia. kr. Årligt, og har 2.2. mio. Husstande som kunder (82% af alle danske husstande).
Jørn Stensgaaard er formand for DMD, og varetager sammen med Ib Konrad Jensen kontakten til de forskellige politiske interesser som DMD har. På et pressemøde på IFA 2019 i Berlin, havde de en åben debat om fremtiden for danske mediedistributører og indholdsproducenter.
Danske producenter truet af globale aktører
Dagbladene har på få år mistet milliarder i annonceindtægter til udenlandske aktører. Udlandet sidder nu på 32% af omsætningen i det samlede annoncemarked.
Der er en stor risiko for at det samme sker på tv-markedet, som vil skade den danske indholdsproduktion og til skade for produktionen af dansk indhold. DMD betaler ca. 5 mia. til danske indholdsproducenter og rettigheder (KODA og Copydan), men der er stadig brug for en langsigtet mediepolitik, der kan sikre – og understøtte det danske digitale økosystem. Ellers er risikoen stor for at det kommercielle TV-marked siver til globale aktører.
Den største streamingtjenesten i Danmark er lige nu YouTube, og de betaler ikke for rettigheder eller støtter op om dansk indholdsproduktion. Hvis den tendens fortsætter vil det betyde død for både producenter og indhold distributører
DMD beder om man ikke bør svække DR mere.
Medieforliget og den nye public service talte har skat et mere åbent og samarbejdende DR, fokuseret på dansk indhold.
DMD anbefaler dog at man dropper planen om at lave endnu en selvstændig public service kanal, og giv de 200 mio. som er afsat til DR, så de ikke skal gennemføre fase 2 af deres spareplan. Til gengæld ser man gerne at DR etablerer den planlagte kulturkanal fra 2020 i den free-to-air MUS som er reserveret til formålet.
“Der er en alt for stor risiko for at man helt ødelægger DR, hvis man fortsætter med at skære i DR”, fortæller Ib Konrad Jensen fra DMD.
Public Service puljen bør forhøjes og ikke beskæres
Den planlagte forhøjelse af public service puljen bør gennemføres som aftalt i medieforliget fra 2019, for at sikre en bredere funderet produktion af public service indhold i fremtiden.
DMD anbefaler at man finder de 10 mio. Kroner til at etablere en DAB kanal, bør findes andensteds, og de penge der er i økosystemet omkring indholdsproduktion holdes der, og ikke spredes ud over flere områder.
Indholdproduktion der modtager støtte fra public service puljen, bør som minimum have en penetration på 40%. Målet må altid være at indhold der modtager public service kommer ud til så mange som muligt, med respekt for det danske økosystem.
Stop for distribution på Sociale medier
DR Ultra distribueres i dag på YouTube, og har mere end 145.000 abonnenter, bør ikke ske af indhold produceret af public service midler.
TV-Stationer med public service forpligtelser bør ikke give sit indhold væk, fortæller DMD til recordere.dk. Det er forvrængende for markedet at f.eks. DR giver indhold væk til udenlandske aktører, der som grundregel ikke understøtter det danske økosystem for indhold.
Det kommer fra erfaringer fra Sverige, hvor man er pålagt samme regler i et regeringsforslag, der gør at Svensk TV ikke må distribueres på sociale medier.
Udenlandske aktører bør betale for at udligne konkurrencevilkårene på det danske marked
Regeringen bør nedsætte en hurtigtarbejdende kommision som skal kortlægge mulighederne for at sikre lige vilkår for alle aktører. Så man sikrer at udenlandske aktører betaler moms og skat i Danmark, ligesom dansk produceret indhold sker under samme vilkår som Danmark baserede producenter er underlagt.
Er branchen selv med at grave sin grav ?
Danske distributører konkurrerer stadig på deres egen infrastruktur og apps, mens internationale aktører har et så meget større marked en de knap 6 mio. danskere som de danske distributører kæmper om.
Hvorfor er det at man ikke kan samle sig omkring én løsning, og så lade infrastrukturen være den fælles platform som bruges i en “one size fits all”. Det har virket med succes for Mobile Pay, der startede autonomt af Danske Bank, men nu er de facto standarden for mobile betalinger. Det har været med til at holde f.eks. Apple og Google pay nede på det danske marked.
Det er desværre ikke på bordet, og derfor bliver det spændende at se om internationale aktører som netop laver aggregatorer i sidste ende alligevel bliver vinderen, fordi der ikke er politisk vilje til at ændre det.
