Forside IFA IFA 2019

LG er først ude med understøttelse til NVIDIA G-Sync på OLED-TV

-

 

LG Electronics og NVIDIA har besluttet at tage gaming til et nyt niveau ved at tilføje understøttelse af NVIDIA G-SYNC i LGs nyeste modeller af OLED-tv’er (C9 og E9).

LG er klar med NVIDIA G-SYNC kompabilitet på de nyeste OLED modeller (C9 og E9).

OLED-tv er allerede anerkendt for at levere rigtig god ydeevne til spil og nu med understøttelse af NVIDIA G-SYNC, hæver LG barren yderligere for at give en endnu mere medrivende PC spiloplevelse i storformat på LGs brancheførende OLED-modeller med 4K-opløsning og størrelser fra 55’’ til 77’’.

LGs OLED-teknologi med selvlysende pixels tager dig dybere ind i dine yndlingsspil. Tv’et har superhurtig responstid og en opdateringsfrekvens på 120 Hz, hvor latency, som kan være helt afgørende, når du er i centrum af begivenhederne, næppe mærkes med ca. 6 ms med 1440p-indhold og 120 Hz. Det er den minimale latency uden at billedkvaliteten forringes i LGs OLED-tv, hvilket gør dem til de bedste skærme til gaming.

Desuden understøtter LGs nyeste OLED-modeller de fleste af de populære HDR-formater, hvilket giver ekstra indlevelse til gaming oplevelsen. Du kan spille kompatible titler i dynamisk HDR10 eller Dolby Vision (op til 120 billeder i sekundet for indhold i fuld HD) og drage fordel af de funktioner, som HDMI 2.1 muliggør, f.eks. auto low latency mode (ALLM), forbedret lydreturkanal (eARC) samt variabel opdateringshastighed (VRR).

”Det er ingen hemmelighed, at LGs OLED-tv-modeller er efterspurgt af gamerer over hele verden, og vi er fast besluttet på at gøre OLED-gamingoplevelsen optimal for dem. Med tilføjelsen af NVIDIA G-SYNC viser vi, at OLED-tv har support fra verdens førende gaming hardwaremærke med det mål at levere deres produkter på den bedst mulige måde,” siger Sam Kim, senior vice president for LG Entertainments tv-produktplanlægningsenhed.

”Vi er glade for at tilføje G-SYNC-kompatibel support til dette års nye LG OLED-tv’er og HDMI Variable Refresh Rate-support til vores GeForce RTX 20-serie GPU’er. Gamerne vil blive forbløffet over reaktionsevnen og de realistiske billeder på disse tv’er, når de spiller de nyeste realtids-raytracing-pc-spil, som Ge-Force muliggør,” siger Matt Wuebbling, chef for GeForce-markedsføring hos NVIDIA.

Annonce