Forside Produkter Lys

Philips Hue lancerer HDMI-boks til lysstyring

-

Nu kan alle få “Ambilight” ind i stuen. Ny HDMI boks styrer lyset fra Philips Hue.

Synkronisér dine lys med dit tv, og skab surroundbelysning i din stue, med den nye Philips Hue Play HDMI Sync Box.

Den nye tilføjelse til Hue familien fra Signify (der står bag Philips lys) gør det let at synkronisere din Philips Hue belysning med dit TV.

Du kan placere Sync Box mellem enhver HDMI-enhed (spillekonsol, Blu-Ray afspiller, tv-boks, streaming-boks eller bærbar computer) og dit TV, og gøre dine film, serier, musik eller spil mere levende med surroundbelysning.

 

 

Tilslut boksen, og download den særlige Philips Hue Sync app, tilføj den nye enhed til dit Hue økosystem, og få en fantastisk underholdningsoplevelse.

Tilpas indstillingerne via appen, og se dine Philips Hue lys skabe stemning uanset hvad du ser eller lytter til. Du kan tilføje op til 10 Philips Hue farvede pærer eller lamper.

 

 

Der kan tilsluttes op til 4 HDMI-enheder til en Philips Hue Play HDMI Sync Box.

Herefter kan der skiftes mellem hvilken kilde der styrer lyset, og lige som Ambilight kan lyset styres efter hvad der sker på skærmen.

 

 

Via app’en er der mulighed for at tilpasse lysstyrken, samt hastighed og intensiteten af lyseffekterne.

Du kan automatisere dine enheder endnu mere ved at konfigurere standardindstillingerne, hvilket gør det endnu lettere at bruge på daglig basis sammen med dine underholdningssystemer.

 

 

Pris og tilgængelighed

Philips Hue Play HDMI Sync Box koster kr. 1.899,-

Sælges fra 15. oktober.

 

Specifikationer

HDMI porte4
HDMI type2.0b med HDCP 2.2
Video opløsning4K/60 Hz HDR10
CECJa
WiFi802.11 b/g/n 2.4 GHz
IR-modtagerJa
Bluetooth4.2 for WiFi setup

 

Annonce