Forside Produkter Connected Home

Ny IKEA genvejsknap skifter scener i Trådfri

-

Trådfri-serien får en ny knap der kan programmeres til at styre lys og gardiner i IKEAs smart hjem.

IKEA er på vej med en programmerbar genvejsknap, der kan styre scener i et Trådfri smart hjem.

Annonce:

Knappen blev spottet af blogger Dave Zatz i databasen hos de amerikanske myndigheder FCC, der godkender trådløs elektronik til brug i USA.

Designet ligner de knapper der fås som lysdæmper og gardinstyring.

Man bestemmer selv via ‘IKEA Home smart app’, der er tilgængelig på Android og Apple iOS, hvilken scene knappen skal styre.

En scene kan eksempelvis være forskellige indstillinger af lys og gardiner. Det kunne være en ‘nu går jeg i seng knap’ som slukker lyset og ruller gardinerne ned.

De produkter som ønskes styret skal være en del af IKEAs Trådfri serie, og der skal være installeret en Trådfri Gateway i hjemmet for at knappen kan benyttes.

IKEA fortæller i den kortfattede brugsanvisning at knappen kører på et knapcelle-batteri model CR2032, og at levetiden på batteriet er ca. 2 år.

Rækkevidden på knappen er angivet til 10m i fri luft, og den må kun benyttes indendørs.

 

Pris og tilgængelighed

Produktet er ikke på markedet endnu.

Pris og tilgængelighed endnu ukendt.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.