Forside * Nyheder

Nye kunder: 3 passerer 1,4 mio. abonnenter

-

Teleselskabet 3 har succes med at hente nye kunder ind i butikken.

Teleselskaberne 3 og OiSTER henter kunder fra konkurrenterne. I 3. kvartal 2019 blev det til 18.000 nye kunder.

Annonce:

Det bringer den samlede kundebase op over 1,4 millioner for første gang, mere præcist nåede de 1.405.000 millioner kunder med udgangen af tredje kvartal.

“3’s kultur bygger på en befriende fighterånd, og vi har opbygget et innovativt alternativ til en konform branche. Målet har hele tiden været at skabe vækst baseret på at levere gode kundeoplevelser”, fortæller Morten Christiansen, som er CEO for 3 i Skandinavien, og han fortsætter:

“Vi har øget vores markedsandel år for år, og det er en fornøjelse at se, at vi nu er oppe over 1,4 mio. kunder og nærmer os en markedsandel på 18%”.

Væksten i kunder er 7% for det seneste år.

 

En sund forretning

3 omsatte for 684 mio. kr. i tredje kvartal af 2019, hvoraf 466 mio. kr. kom fra serviceomsætningen. Dette er 27 mio. kr. mere end samme kvartal i 2018. Driftsresultatet for tredje kvartal 2019 endte på 190 mio. kr.

“Vi ser et lille fald i omsætningen, som bl.a. skyldes fortsat nedgang i salget af hardware men også EU’s regulering af opkaldstakster til udlandet”, fortæller Morten Christiansen, og fortsætter:

“Dette ændrer dog ikke på, at kvartalet slutter med et flot resultat, som viser frugten af vores stabile vækst over tid. Vi er gode til at tiltrække og holde på kunderne, og vi er samtidig gode til at sælge mere til dem. 3’s Internet til hjemmet og OiSTERs bredbånd, som begge blev lanceret i år, er fx et hit hos eksisterende kunder”.

 

Fakta

Nøgletal fra 3’s opgørelse af kundebasen i tredje kvartal af 2019 (1. juli til 30. september 2019):

-Nye kunder: 18.000
-Samlet kundebase: 1.405.000
-Omsætning: 684 mio. kr.
-Serviceomsætning: 466 mio. kr.
-Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA): 190 mio. kr.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.