Forside * Tests

Spilanmeldelse: Luigis Mansion 3

-

Nintendo Switch har fået et nyt hit, der viser at Marios lillebror Luigi sagtens kan på egen hånd.

I Luigis Mansion 3 styrer du Luigi, der i bedste ghostbusters stil skal ud og fange spøgelser.

Annonce:

Historien går i al sin enkelthed ud på at Luigi, Mario og flere andre velkendte Nintendo-figurer indlogerer sig på et kæmpe hotel. Det viser sig dog hurtigt at hotellet er besat, hvorfor alle Luigis venner fanges på ondeste vis. Din opgave skulle du være i tvivl: fang alle spøgelserne og red vennerne.

Spillet ses i tredje person, der er gåder at løse, spøgelser at fange og hele herligheden kan spilles alene eller med en ven som hjælper. Måden man fanger spøgelser på er sjov og simpel på samme tid.

 

 

Lam fjender med en blitz fra din lommelygte og sug dem derefter ind med din spøgelsesstøvsuger, eller Poltergust G-OO som den retteligt hedder. Gør de modstand (og det gør de!), skal de smaskes i jorden et par gange først.

Undervejs får du nye evner ligesom du får en gadget, der kan lave en slimversion af Luigi kaldet Gooigi, der så kan styres af dig selv eller en ven. Fidusen ved Gooigi er, at han f.eks kan klemme sig gennem jerngitre og derved komme steder Luigi ikke kan nå.

Gåderne undervejs er ikke super svære, men de gør at man får lyst til at afsøge alle rum. Kampene mod spøgelserne er sjove og selv efter flere timer kan jeg ikke lade være at grine over Luigi når han rystende af skræk besøger nye etager i hotellet.

 

 

Kampene mod spøgelserne er underholdende og jeg elsker måden man skal fange spøgelserne på. Største anke er styringen af lommelygten som ind i mellem driller lidt når du både skal styre Luigi, lommelygten samt ramme bestemte knapper på samme tid. Det er dog ikke værre end at man med tiden finder en løsning på problemet.

Grafisk er Luigis Mansion 3 noget af det ypperste Switch kan præstere. Det er på niveau med Marios Odyssey og er med sin tegnefilmsstil virkelig en fryd for øjet.

 

 

Luigis Mansion 3 er ikke noget svært spil, men stadig rigtig sjovt, både alene eller med en ven. Spøgelserne kan måske skræmme de aller yngste, men spillet er generelt holdt i en hyggelig og sjov tone, selvom vi altså opererer i en besat spøgelseshus!

Jeg kan varmt anbefale Luigis Mansion 3 til Nintendo Switch. Du kan herunder se en lille trailer fra spillet.

Ude nu til Nintendo Switch

Karakter: 9 / 10

 

Trailer

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.