Forside * Nyheder

Bose leverer Star Wars-oplevelse i 360-graders lyd

-

Nogle af de klassiske ’Star Wars’-scener lyder fantastisk i surround.

Men indtil nu har det været svært at blive absorberet i dem fuldstændigt, hvis du lytter i hovedtelefoner. Der har været gjort mange forsøg på at lave virtuel surround i hovedtelefoner, men ingen har rigtig slået igennem med det endnu.

Nu har vi imidlertid fået ’360 degree audio’ fra flere producenter, og især Sony satser hårdt på formatet. Men de er ikke alene. Bose er også sprunget med på bølgen, og det er lykkedes firmaet at hægte sig på premieren af den kommende ’Star Wars’-film for at markedsføre det.

Annonce:

Når det er Bose, kan du naturligvis – ud over 360 graders-oplevelsen – også få noget af den bedste støjreduktions-teknologi oven i hatten. Firmaet har lavet en særlig Star Wars-udgave af deres populære QuietComfort 35 Headphones II-model til lejligheden.

Hovedtelefonerne har valgt side til fordel for den mørke side af The Force, for på den ene side af dem er de sorte med Sith-kendetegn og på den anden side er de røde med et emblem fra The First Order. Det sort/røde design skal helt klart vise forbindelsen til ’Episode IX: The Rise of Skywalker’. De er sat til salg på Boses amerikanske hjemmeside til 400 dollar, eller cirka 2600 kroner før danske afgifter.

Virker også på normale modeller

Men du behøver ikke investere i disse hovedtelefoner for at prøve Boses ’Star Wars’-oplevelse i 360-lyd. Sidstnævnte kan nemlig findes i den officielle Star Wars-app og virker, hvis du allerede har QuietComfort 35 Headphones II med firmaets AR-teknologi ombord.

Det er den samme teknologi, Bose har puttet i deres smartbriller, Bose Frames. Teknologien består primært af sensorer, der kan placere dig i rummet og registrere dine bevægelser. På den måde kan lyden ændre sig efter, hvordan du står og går.

Blandt de scener, du kan opleve med den nye lyd, er Luke Skywalkers træning med lyssværdet ombord på The Millennium Falcon fra ’Episode IV: A New Hope’, samt Rey og Kylo Ren’s afsluttende lyssværdskamp i ’Episode VII: The Force Awakens’

Der er også behind-the-scenes-indhold og meget andet i app’en, der i det hele taget er lidt af et must at have på sin smartphone, hvis man er Star Wars-fan. Der er dog endnu ikke nogle scener fra den kommende ’Episode IX: The Rise of Skywalker’, der får officiel verdenspremiere 20. december.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.