Forside Indhold og distribution Spil nyheder

GameStop bekræfter: Vi lukker i Danmark

-

I sidste uge kunne vi fortælle fra interne kilder i GameStop, at man ville lukke alle butikker i Danmark. Nu har GameStop officielt bekræftet.

I en virksomhedsmeddelse på GameStop’s hjemmeside, bliver det nu bekræftet at man lukker butikkerne gradvist.

Her er den fulde besked, og under den en komplet oversigt over hvornår de forskellige butikker forventes lukket.

Annonce:

Samtidigt vil GameStop stoppe med at sælge gavekort, og anbefaler alle kunder at bruge deres tilgodebeviser inden butikkerne lukker.

VIRKSOMHEDS MEDDELSE

I løbet af 2020 vil GameStops butikker i Danmark gradvist blive lukket ned. Datoerne for butikslukningerne vil blive offentliggjort i butikkerne og online.  Vores onlinetjenester vil være tilgængelige indtil den sidste butik lukker.

På grund af den gradvise nedlukning meddeles det herved, at fra den 11. december 2019:

  • vil GameStop ikke længere udstede Gavekort, og du opfordres til at anvende eksisterende Gavekort hurtigst muligt i butikkerne før de lukker eller online.
  • vil GameStop fortsat tilbyde Indbytningstilgodebeviser på udvalgte produkter. Indbytningstilgodebeviser skal anvendes straks i samme transaktion som rabat på dit køb. For eksisterende Indbytningstilgodebeviser opfordres du til at anvende disse hurtigst muligt i butikkerne før de lukker eller online.
  • vil GameStop ikke længere udstede Level 3 Medlemskort, og du opfordres til at anvende eksisterende Level 3 Medlemskorts fordele hurtigst muligt i butikkerne før de lukker eller online. Kunder med Level 3 Medlemskort, der er gyldige i seks måneder eller længere, får en rabatkupon på DKK 99, som kan anvendes i vores butikker inden for tre måneder efter udstedelsen.
  • vil GameStop ikke længere sælge GameProtection, og kunderne anbefales at anvende eksisterende GameProtection hurtigst muligt i butikkerne før de lukker.
  • vil GameStop stoppe Forudbestillinger på kommende produkter, og du opfordres til at fremvise din kvittering i butikken for at få fuld refusion af depositum på forudbestilte produkter. For depositum på Forudbestillinger foretaget med Indbytningstilgodebeviser, vil kunden få tilbudt en rabat på den fulde indbytningsværdi på det næste køb.
  • Der vil blive lagt instrukser på hjemmesiden til kunder med reklamationer på produkter under garanti, således at de kan betjenes på passende vis fremadrettet.

Kunderne bedes venligst bemærke, at såfremt ovennævnte artikler ikke er anvendt inden butikkerne eller onlinetjenesten lukker, vil anvendelsen af disse artikler ikke være optimal.

 

Opsiges 6 måneder før butikken lukker

De 187 ansatte der står for at skulle finde sig et nyt job, vil som hovedregel blive opsagt seks måneder før butikken lukker, og den første butik der lukker er Svendborg, der lukker allerede i slutningen af december 2019.

Resten af butikkerne lukkes frem til februar 2021.

Oversigt over hvornår den enkelte butik lukker

Nedenfor kan du se en oversigt over hvornår den enkelte GameStop butik forventes at lukke. Disse datoer er fra en lækket liste i Ekstrabladet. De er ikke bekræftet af GameStop.

ButikDato
Svendborg30-12-2019
Amager Centret31-01-2020
Holstebro (Nørreportcenteret)31-01-2020
Odense (Kongensgade)31-03-2020
Aalborg (Bispensgade)31-03-2020
Aarhus (Center Nord)31-03-2020
Frederikshavn31-03-2020
Esbjerg (Esbjerg Storcenter)31-03-2020
Sønderborg31-03-2020
Frederikssund31-03-2020
Hjørring (Metropol)30-04-2020
Grenå30-04-2020
Hundige (Waves Greve)30-04-2020
Horsens30-06-2020
Viborg30-06-2020
Helsingør30-06-2020
Silkeborg30-06-2020
Vejle30-06-2020
Ballerup Storcenter31-07-2020
Randers31-07-2020
Kolding30-09-2020
Esbjerg (Kongensgade)30-09-2020
Hillerød30-09-2020
Herning (Herning Center)30-09-2020
Roskilde (Ro's Torv)30-09-2020
Slagelse (Vestsjællandscenteret)31-10-2020
Aalborg (Aalborg Storcenter)31-10-2020
Næstved (Næstved Storcenter)31-10-2020
Fisketorvet31-12-2020
Odense (Rosengårdcentret)31-12-2020
Aarhus (Bruuns Galleri)31-12-2020
Rødovre (Rødovre Centrum)31-12-2020
Lyngby Storcenter28-02-2021
Fields28-02-2021
Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.