Forside Nyheder

Skulle have været fremgang, nu nedjusterer B&O markant

-
Foto: recordere.dk

B&O nedjusterer forventningerne, til resten af regnskabsåret, markant.

For seneste kvartal, der er 2. kvartal i regnskabsåret for Bang & Olufsen, der måtte den danske elektronikproducent notere en tilbagegang i omsætningen på 31%.

De dårlige tal følger efter sidste kvartal, hvor salget også var styrtdykket, så nu forventer B&O at hele regnskabsåret kommer til at lande 13-28% under sidste regnskabsår. Oprindelig havde de forventet en mindre vækst.

Annonce:

Faldet i omsætningen var større end forventet, og det forklarer B&O med:

  • at selskabets partneres salg til forbrugerne ikke har været tilfredsstillende
  • at visse partnere endnu ikke har fået nedbragt deres varelagre, hvilket også har ledt til salg via uautoriserede kanaler
  • stigende konkurrence på trådløse øretelefoner (true wireless)
  • langsommere salgseksekvering i forbindelse med produktlanceringer

Omsætningen i 2. kvartal af regnskabsåret 2019/20 blev på 627 mio. kr.

Selveskabet vil i forbindelse med kapitalmarkedsdagen d. 3. april 2020 præsentere en ny treårsplan, der vil indeholde konkrete initiativer til at styrke udviklingen på den lange bane.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.