SE ELLER GENSE: NASA og SpaceX sprænger en raket i luften

-

Søndag den 19. januar skal NASA og SpaceX teste deres vigtigste sikkerhedssystem, nemlig deres in-flight Abort system for astronauter.

Hvis du alligevel bare sidder og slapper af søndag den 19. januar, så skal du ikke snyde dig selv for muligheden for at se hvordan NASA i samarbejde med SpaceX skal teste om det nye fartøj til at transportere astronauter til rumstationen virker.

Fartøjet hedder Crew Dragon, og i dag vil man sende det imod rummet fra Launch Complex 39A hos NASA’s Kennedy Space Center i Florida. Det er præcis det samme sted som blev brugt til at sende mennesker til månen for mange år siden.

Annonce:

 

Crew Dragon (foto: SpaceX)

 

Men i dag vil NASA og SpaceX ca. 1 min. og 30 sekunder inde i missionen afbryde den fortsatte rejse mod rummet, for at teste om selve rumkapslen – Crew Dragon – kan komme væk fra en farlig situation.

Normal er Space X Falcon 9 raket noget der genanvendes. Løfteraketten er designet til at lande på jorden igen, efter at have skudt rumfartøjet ud på den videre færd.

Men i dagens mission vil NASA og Space X sprænge Falcon 9-raketten i luften. Dette for at teste de sikkerhedsmekanismer, der er designet til at redde astronauterne i tilfælde af problemer kort efter start, med en eksploderende løfteraket som ‘worst case scenario’.

Går alt efter planen skydes Crew Dragon-kapslen væk fra raketten, for derefter at lande sikkert i havet, forhåbentlig med astronauterne i god behold. På dagens test-mission er der dog ingen astronauter ombord.

Du kan følge missionen på YouTube.

 

Opdatering

Missionen blev fuldført søndag kl. 16:30 dansk tid, og det var en succes.

Se eller gense det på videoen her ovenfor. Launch er ca. 18 minutter inde i videoen.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.