Forside Indhold og distribution Film

Netflix ændrer målemetode og booster seertal

-

Netflix-udsendelser øger seertallene med op til 35% grundet ny målemetode.

Lad det være sagt med det samme, Netflix udgiver ikke seertal for streamingtjenesten regelmæssigt, men ind imellem benytter de alligevel seertal til PR.

Senest for serien ‘The Witcher’, en konkurrent til Game of Thrones på HBO. Den serie er på vej til at høste de bedste seertal for første sæson af en tv-serie på Netflix nogensinde.

Annonce:

Men hvor Netflix før kun talte en visning hvis der var set mindst 70% af en film eller et serieafsnit, så har de nu ændret målemetode, og det betyder omkring 35% flere seere på tjenesten.

I den ny målemetode er det nok blot at have set et par minutter af en udsendelse, for at det tæller som en husstandsvisning i statistikken. Det forklarer Netflix i forbindelse med fremlægningen af seneste kvartalsregnskab.

Med den nye målemetode er det 76 millioner husstande der har set The Witcher – altså i 2 minutter eller mere.

Det samlede antal hustande verden over der abonnerer på Netflix er nu 167 millioner. Så knap hver anden husstand med Netflix har tjekket The Witcher ud.

Et eksempel på hvordan seertallene er ændret, med indførslen af  den ny metode, er at naturserien Our Planet før var set af 33 mio. husstande, målt med den gamle målemetode, mens den nu er set af 45 mio., målt med den ny målemetode. En forskel omkring de +36%

 

Annonce: