Forside Nyheder

Dyson tænker en luftrenser ind ind i hovedtelefoner

-

Et nyt patent kan forbedre luftkvaliteten omkring dig, mens du lytter til musik.

Man kan sige meget om det britiske tech-firma Dyson og dets grundlægger med fornavnet Sir James. Men de er ikke bange for at tænke alternativt, hverken når det gælder design eller funktionalitet. Og nu har de gjort det igen.

Annonce:

Der er foreløbig kun tale om et patent, men det er da et interessant et af slagsen. Firmaet er blandt andet kendt for, hvad de kan gøre med luft, hvad enten der er tale om alternative og mere effektive luft-tørrere på offentlige toiletter, luft der suges op i en af deres støvesugere, eller deres luftrensere.

Det er netop en af de sidste, de nu forsøger at gøre noget alternativt med. For hvad nytter det at du køber en fin Dyson-luftrenser, der kan stå derhjemme, når du i virkeligheden har brug for den, når du cykler ude i trafikken blandt biler, der sender ultrafine partikler ud af udstødningen og lige ind i lungerne?

Som et svar på blandt andet denne udfordring, forestiller Dyson sig en luftrenser, der kan udnytte en gadget, du har på hovedet, og som allerede har strøm ombord, som kan drive luftrenseren. Der er naturligvis tale om dine hovedtelefoner.

Hurtigere end en PC-blæser

Patentansøgningen, der først blev fundet af Bloomberg, blev afleveret hos de britiske patentmyndigheder tilbage i juli, men er nu blevet offentliggjort. Den viser en hovedtelefon, det nok kræver lidt socialt mod at tage på.

Den rene luft kommer nemlig ind gennem en bøjle, der går på tværs af ansigtet, lige der, hvor munden sidder. I kopperne sidder der motorer, der roterer med 12,000 rotationer i minuttet og tager 1,4 liter luft ind i sekundet. Som The Verge påpeger, så er det 10 gange så hurtigt som en typisk PC-blæser.

Det kunne man jo godt forestille sig ville give en del støj, så spørgsmålet er, hvordan Dyson tænker, at støjen undgår at påvirke musikken – eller generer folk omkring dig. Patentet indeholder heller ikke ret mange informationer om, hvad selve lyd-delen i hovedtelefonerne kan levere.

Omvendt er Dyson jo netop kendte for at lave produkter, såsom luftrensere og ventilatorer, der er super-effektive i et spændede design, og som derudover ikke støjer lige så meget som konkurrenterne. Det er naturligvis ikke sikkert, det nogensinde bliver til et produkt, der kan købes i butikkerne, men hvis du bor i en by og er bekymret for luftforureningens effekt på dine lunger, er det måske værd at holde øje med om det sker.

Annonce:
Forrige artikelFastspeed går på fiber
Næste artikelSkaber falsk trafikprop på Google Maps, med en trækvogn fuld af smartphones
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.