Forside * Nyheder

Nu kan CANVAS audiostand til LG OLED TV bestilles

-

Det danske startup CANVAS Audio starter nu en crowdfunding af en audiostand specielt designet til flere af LG’s OLED TV.

Har man et LG OLED TV, og kunne man godt tænke sig god lyd og et lækkert design, så er danske audio-startup Canvas Audio på vej med en spændende løsning.

Annonce:

Det er en audiostand, en fastmonteret ‘soundbar’ og musiksystem, der er designet til at matche LG OLED TV i B- og C-serien 55″ og 65″.

Designet minder på en god måde meget om det vi kender fra f.eks. Loewe, og giver dit LG OLED TV en elegant fod at stå på.

Canvas indmad

 

CANVAS kommer med BACCH 3D Sound teknologi og nogle kvalitets-drivere, der giver fyldig lyd. Recordere.dk var med til en præsentation af produktet i forsommeren, og lyden imponerede.

I kabinettet sidder der 2 x High End SB Acoustics 6” bas/mid-range enheder samt 2 x High End SB Acoustics ring radiator tweeters. De drives af en 4-kanals forstærker på 200 Watt RMS.

 

 

Masser af gode forbindelser

En rigtig lækker detalje ved CANVAS, er de mange forbindelser som man kan bruge. Der er både mulighed for at overføre lyd fra TV via HDMI ARC og optisk Toslink. Der er også analog RCA-phonokabel.

Ønsker du trådløs forbindelse er der mulighed for Apple AirPlay 2, Google Chromecast, Tidal, Spotify Connect, Bluetooth, DLNA og der er plads til en Sonos Connect bag i CANVAS enheden.

 

 

Selvkalibrerende

CANVAS kommer med en 4 kanals forstærker på 200 Watt RMS, der med en quad-core DSP enhed skal sikre god lyd i alle forhold.

CANVAS har udviklet en teknologi de kalder “Room Correction”, hvor du med en iOS app kan optimere højttaleren til at lyde så godt som muligt.

Teknologien minder meget om det vi kender som True Play fra Sonos. Selv-kalibreringen tager ca. 1 minut, og så er Canvas højttaleren klar til at spille rummet op.

Funktionen ligger i den app som kan hentes fra app-store hos Apple

 

Galleri

 

CANVAS er kompatibel med

CANVAS lanceres i to versioner. En til 55” OLED TV og en til 65” OLED TV

  • LG OLED B Series 55” & 65” (årgang 2016, 2017, 2018, 2019, 2020)
  • LG OLED C Series 55” & 65” (årgang 2017, 2018, 2019, 2020)

 

 

Canvas set bagfra. LG TV monteret med VESA-beslag

 

Pris og tilgængelighed

Første produktion finansieres af crowdfunding. Forudbestillingspriserne er:

  • 55” koster kr. 6.880,-
  • 65″ koster kr. 7.570,-

Der findes to typer vægbeslag til som koster hhv. 680 og 1.380 kroner.

CANVAS forventer at kunne levere de første eksemplarer i september 2020.

Link til Indiegogo

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.