Forside * Featured

Uden YouSee: Dplay gik ned under Superliga-premiere

-

Discovery Networks klarede ikke fodbold-premieren på streamingtjenesten DPlay.

Det kan være svært at drive en stabil streamingtjeneste når der er populære programmer på skærmen. I dag måtte Discovery Networks se Dplay gå ned under premieren på Superligaen.

Annonce:

Det er ellers planen at streamingtjenesten Dplay skal kunne klare at levere bla. fodbold, fra Discoverys tv-kanaler til de nuværende og tidligere YouSee-kunder.

“Som I opdagede, så var det meget svært at se Eurosport 2 livestream tidligere idag. Dette skyldtes en fejl hos en af vores internationale leverandører. Vi har hele eftermiddagen arbejdet på højtryk for at løse problemet, og beklager mange gange problemerne problemerne med at se Superliga i dag”, fortæller Christina fra Dplay på Facebook, og fortsætter:

“Vi er oprigtigt kede af det og kan sagtens sætte os ind i frustrationen over en tjeneste der ikke virker. Dplay skal være en tjeneste, som fungerer hver gang. Vi vil derfor også komme til bunds i, hvad der udløste problemerne i dag, så vi kan sikre os at det ikke sker igen fremover”.

Det lader dog ikke til at det kun var Eurosport 2 der var fejl på, men at det ramte Dplay mere bredt.

“Men det er jo ikke kun Eurosport 2. Det var også jeres andre kanaler. Jeg fik fejl på,canal 6, 9 og Eurosport 2”, skriver Sune Sylvester Madsen på Facebook i et svar til problemerne på Dplay.

 

Dplay klar med kompensation

Hos Discovery Networks er de ikke glade ved situationen og står klar med kompensation til de berørte kunder.

“Der er mulighed for en kompensation på 14 dages sport & underholdning. I kan skrive en mail til [email protected], så vi kan give jer kompensation for dagens problemer”, fortæller Jonas fra Dplay på Facebook.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.