Forside * Featured

MINITEST: Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2

-
MOMENTUM True Wireless 2 i sin praktiske ladekasse, lige til at stikke i lommen
Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, hvor han b.la har arbejdet som DJ, musik producer, studieteknikker, tv & film audio designer og mixer, teknisk chef, dolby broadcast konsulent, underviser, pro audio/video konsulent, system designer, Pro AV konsulent, salg/marketing dude  m.m.  Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche. 

På recordere.dk anmelder han især premium HiFi og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt.

Sennheiser lancerer ny generation af den populære ear-bud der sætter lyden først.. eller?

Normalt er det ikke mit bord som HIFI editor at anmelde nye edderraffinerede fancy hipster ear-buds, men da Sennheiser i pressematerialet påstod at det er øretelefoner der sætter lyden først, der blev jeg fristet til at prøve og frem for alt,  høre dem for at se om der endelig er et par in-ear hovedtelefoner der kan levere musikoplevelser en krævende anmelder synes yder musikken tilstrækkelig respekt.

Sennheiser laver nogle af verdens bedste hovedtelefoner, så jeg synes godt at vi kan tillade os at forvente noget ekstra når man lancerer “Earbuds That Put Sound First”

Annonce:

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2 koster 2.399 kroner og har i forhold til generation 1 fået en række forbedringer, b.la.

  • Active Noise Cancelling (ANC)
  • Batterilevetid på op til 7 timer, og samlet op til 28 timer med opladningsetuiet, hvilket er ca dobbelt så meget som den gamle!
  • Forbedret ergonomisk pasform, høretelefonerne er 2mm mindre end forrige model
  • Bluetooth 5.1
  • IPX4-certificering (kan tåle et “splash af vand”…)

Betjening:

Man parrer dem ved at sætte dem i ørerne og sætte fingrene på hver ear-bud.  Der er forskellige funktioner der alle styres ved at “tappe” på hhv ventre og højre side.   Det er en udemærket måde at kunne slå ting til og fra, tage telefonen, skippe til næste nummer og så videre uden at skulle række ud efter telefonen.

Av min trommehinde

For mig er der dog et stort problem med denne type betjening, da man har earbuds der sidder helt tæt i øret, tæt på trommehinden.  Når man “tapper” på siden af øretelefonerne, så kan det bedst beskrives som at få en kæmpe stortromme smadret ind i trommehinden.  Det har jeg min hørelse for kær til at udsætte den for.   Det er ikke et specifikt problem med disse earbuds, det er et generelt problem for mig med denne type earbuds.

Daglig brug

Æsken som de leveres i er solid og lækker, og har USB-C ladestik.  Jeg brugte min Macbook Pro charger og det tager ingen tid at lade æsken helt op.  Sennheiser lover op til 7 timers drift-tid i træk, og æsken kan lade oplade dem fire gange, så man behøver ikke at bekymre sig om opladning på f.eks en lang flyvetur.

Lyd og lydfunktioner

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2 går helt perfekt i øret og er nem at bære.  Der medfølger fem forskellige størrelser “forsejlinger” så man kan få lige det fit der passer bedst i sit øre.  Jeg oplevede ingen utryghed i forhold til om de ville falde ud, og har brugt dem både i bilen, på gå turen og når jeg har redigeret på computeren.  De sidder bare.

Der er helt lukket, på godt og ondt.

Hvis man gerne vil være helt i fred, og bare lytte til sin musik (og alt hvad der iøvrigt foregår i hovedet som f.eks synke, hoste, tygge, puls) så er en earbud med forsegling det helt rigtige…. Hertil har de også Active noise canceling, hvilket yderligere kan bidrage til absolut stilhed…

Transparent hearing funktion

Hvis man har brug for at kunne høre omgivelserne og musikken, så kan man slå “transparent hearing” funktionen til, enten via Sennheiser connect appen (hvor man også kan lave en masse andre indstillinger) eller ved at tappe to gange på højre earbud.

Ideen er god nok, men fungerer kun ordentligt når man lytter musik ved et ganske specifikt niveau, hvor musikken er i balance med den omgivende lyd.  Hvis du spiller højere, overdøver man transparens lyden, og det ville derfor være smart med en mulighed for at transparens lyden kunne være volumen afhængig.

Lydkvalitet

Jeg valgte at parre True Wireless 2 med en Macbook Pro, og benytte Roon som lydkilde til selve lyttetesten, der jo er det centrale i denne “lyn-test”.

Jeg lytter til en stribe forskellige tracks i mange forskellige stilarter og oplever imponerende bas, men lyden som helhed er ret “nasal”.  Der mangler definition, åbenhed og naturlighed i lyden sammenlignet med f.eks de Sennheiser Momentum M2 trådløse “on-ear” hovedtelefoner jeg sammenligner den trådløse lyd med.

Jeg “roder med rytmeboksen” og prøver at bruge den fancy tone kontrol der er i Sennheiser Connect app.  Her kan jeg få lidt af det jeg savner, men stemmer er stadig nasale og livløse i forhold til Momentum Wireless on-ear hovedtelefonen. Kort sagt er det en noget fladere lyd-oplevelse der skruer ned for engagementet relativt set.  Det er kun med musik anno 2020 at forskellene udjævnes, eksempelvis da jeg lytter til “The king is back” med Fabian Mazur. Så snart vi er i mere akustiske genrer med naturlig dynamik så dør in-ear oplevelsen i sammenligning.

 

Lyder de så ligefrem dårligt?

Svaret er nej, – til prisen.  I forhold til Apple Airpod Pro der koster næsten det samme, får man mere HIFI for pengene med true wireless 2, i bytte for lidt mindre smart integration med telefonen og dårligere “transparent hearing” funktion.  Apple Airpod Pro har også en lille “stilk” for betjeningen kan foregå uden den førnævnte potentielle høreskade.

Konklusion

Nu skal MIN personlige vurdering af disse in-ear øretelefoner ses i forhold til hvad jeg normalt lytter på, vurderer og tester. True Wireless 2 er en gennemført in-ear øretelefon, med en lydkvalitet der til prisen er i klasse med de allerbedste.

Hvis det er lyden der betyder mest for dig, er en over-ear hovedtelefon som f.eks Sennheiser Momentum wireless MEGET ekstra lydkvalitet for den ekstra tusindkrone seddel de koster.

Jeg er heller ikke overbevist om betjeningskonceptet, der er en potentiel høreskade værd, hvis du tapper for hårdt på dem.

Alt i alt, leverer disse earbuds for mig ikke lyd først, men derimod en praktisk, smart, bedre end gennemsnittet i prisklassen earbud for dem der gerne vil være fri for on-ear hovedtelefoner, kunne høre musik hele dagen på farten og er klar til at betale den lydmæssige pris at gå in-ear det stadig indebærer i denne prisklasse.

Læs mere om Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2 hos Sennheiser. 

 

Sennheiser MOMENTUM True Wireless 2

Kr. 2399
8.5

Stjernholm Review Points

8.5/10

Plus

  • Design
  • Batteritid og ladekasse
  • Virkelig god ANC
  • Betjening kan customiseres

Minus

  • Betjeningskoncept
  • App feel og intuition
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.