Det viser sig at jeg ikke er den eneste beboer i kælderlabbet: Jeg har søreme fået fint besøg af en mus og omend jeg tror vi har kærligheden til kabler til fælles, så har musen nok et mere gastronomisk forhold til isolering end jeg.
Sød og nuttet ser den ud, men det er et forhold der er dømt til fejle, så noget må der gøres: Mickey må fanges så han kan komme med en tur i skoven.
Det må være en passende lejlighed til at afprøve mine evner udi i musefælde design, og jeg har naturligvis valgt at give fælden et nørdet islæt, og kan dermed introducere en Wi-Fi-enablet musefælde som ved fangst notificerer mig per email. Som om der ikke var nok IOT dimser i forvejen…
Hjernen i fælden er en Raspberry Pi Zero W som jeg havde liggende, og da jeg også havde et kameramodul liggende var det nærliggende at tilføje et ‘mouse-cam’, så fangstøjeblikket med lidt held kan dokumenteres.
Nå… Det ovenstående er skrevet før jul, og vi springer hermed frem til nutiden hvor der beklageligvis ikke kan konkluderes entydigt. Min lab-gæst har nemlig ikke vist sig siden fælden blev sat op. Jeg har endda prøvet med en række forskellig lokkemad uden held. Samtidig har jeg ikke siden hørt den krattende lyd som i første omgang gjorde at jeg opdagede den.
Jeg kunne jo vælge at tolke det, som at musen erkendte at dens overmand var fundet og af ren skræk har valgt at flytte ud?
Jeg syntes en overgang at detektere en dårlig lugt i kælderen, som dog i mellemtiden er ophørt. Måske er musen død af ren skræk ved det blotte syn af fælden?
Jeg ved det ikke, men nu har jeg brygget fælden sammen, og så skal I da ikke snydes for at se den!
Og hvis det nogensinde lykkedes mig at få én i fælden så bliver I de første der får besked 🙂
Nørd’o’teketDenne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen’s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen. |
