Forside Nyheder

SkyPAD Glass 2.0: Gamere bør holde sig på glas-musemåtten

-
SkyPAD 2.0

Der er stadig noget magisk over at eje en glas musemåtte. Dette uanset om man er gamer, eller blot gerne vil have en mere eksklusiv musemåtte. Danske SkyPAD Gaming er klar med en ny generation.

For 3 år siden lancerede danske SkyPAD Gaming deres første glas-musemåtte, hvis mission var at forbedre brugernes spille-oplevelse, hvis de ville have en bedre og mere stabil flade at navigere med musen på. Det var ikke en kæmpe nyhed i sig selv, da man allerede for 20 år siden kunne købe en måtte af glas, der hed Icemat, som var grundproduktet der startede Steelseries, som i dag er en af verdens førende leverandører af udstyr til e-sportsudøvere.

 

Annonce:

Efterhånden som nutidens mus sensorer er blevet bedre og bedre, har folk glemt glas-måtten, og det er egentligt synd, fordi en glasmåtte bringer mere til bordet end blot et lækkert udseende. Mange muse-måtter i dag er enten lavet af stof eller hård plastik, og det giver bare ikke den samme eksklusive oplevelse som en glas-musemåtte.

Vi har haft SkyPAD Glass 2.0 på bordet i en uges tid, og uanset om vi bruger den med en gaming-mus eller en almindelig mus til både Windows og Mac, har det været en sand fornøjelse.

 

SkyPAD Glass 2.0 er hele 35 x 30 cm stor, og kommer som hærdet mat glas i flere forskellige farver, og for at sikre at måtten ikke glider rundt på bordet, er den solidt funderet på fire gummifødder, der sikrer at måtten ikke glider rundt på bordet når du bruger den. Musemåttens overflade der dækket af et meget småt og indbrændt hulmønster, som man ikke ser, men de mikro-små huller gør at musens sensor reagerer hurtigt og præcist på enhver bevægelse. En af de helt store fordele ved glas-musemåtter, er at de ikke ændrer form efterhånden som du bruger dem, uanset om den er kold, varm eller bare blevet voldsomt fedtet. Og rengøring af en glasmåtte er bare superlet med almindeligt glas-rens.

 

Pris og levering

SkyPAD kommer i farverne hvid, sort, grøn, blå og rød og koster 449,- hos danske SkyPAD Gaming. Hvis du nu ikke er til glasmåtter, findes der også en soft i stof, eller steel model. Personligt vil jeg nu hellere holde mig på glas-musemåtten.

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.