Forside Nyheder

Canal Digital og Viasat fusionerer og bliver til Allente

-

Fusionen af Viasat Consumer og Canal Digital er gennemført, og de to tv-distributører er nu blevet til Allente.

“I dag er en historisk dag! Selvom TV-branchen er i enorm udvikling, er det ikke hver dag, at der kommer en ny, stor TV-distributør på banen. Og så vidt vi ved, er det første gang, det gennemføres uden et håndtryk eller fysisk kontakt”, indleder Bjørn Ivar Moen, administrerende direktør i Allente, og fortætter:

Annonce:

“Vi har ikke bare forenet Viasat Consumer og Canal Digital til et nyt og spændende selskab til kundernes fordel, vi har gjort det fra vores hjemmekontorer i fire forskellige lande. Tænk, hvad vi kan gøre, når vi samler alle ansatte igen, siger en stolt”.

Efter at EU godkendte fusionen i sidste uge der har Telenor Group og Nent Group underskrevet aftalen som bevirker, at den ny nordisk tv-distributør endelig ser dagens lys i det nordiske marked.

 

Allente

Navnet på den nye tv-distributør er Allente.

“Vi har en ambition om at fortsætte med at udvikle tv-tjenester med kvalitet i alle led til vores kunder. Samtidig behøver kunderne ikke foretage sig noget nu. Vi vil holde vores kunder godt orienteret om de ændringer og forbedringer, som kommer. Vi vil arbejde hårdt for at sikre, at kunderne fortsætter med at have den samme gode kvalitet, som de er vant til i dag”, fortæller Jonas Gustafsson, finansdirektør i Allente, og fortsætter:

“Derudover ser vi frem til tage fat på udviklingen af nye produkter og tjenester til fordel for vores 1,2 millioner kunder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vi glæder os også til fortsat at give vores kunder overlegen kvalitet på deres tv-oplevelse fra os”.

Allente vil have hovedkontor i Oslo og Stockholm og har tæt på 400 ansatte fordelt på syv kontorer i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

 

Fakta om Allente

– Allente vil tilbyde TV-distribution via satellit til sine 1.2 millioner kunder i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Desuden vil selskabet tilbyde streamingtjenester samt fiber bredbånd via åbne netværk.
– Består af omkring 400 ansatte fordelt på fire lande.
– Telenor Group og Nent Group ejer 50% af selskabet hver og vil være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen med en rotation på formandsposten.
– Canal Digital og Viasat Consumer havde en samlet omsætning på 7.5 milliarder SEK i 2019.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.