Forside * Nyheder

Nu kan du købe Samsung Galaxy Z Fold2 5G i Danmark

-
Samsung Galaxy Z Fold2

Fra i dag kan du købe den nye Samsung Galaxy Z Fold2 5G i Danmark. Den nye model kommer med opdateret skærm, CPU og kamera, og så har den fået 5G understøttelse.

Samsung Galaxy Z Fold2 er udstyret med en 6,2” stor frontskærm, der næsten dækker hele fronten og gør det lettere for brugeren at håndtere mobiltelefonen med en hånd. Den indre foldbare 7,6” store dynamiske AMOLED-skærm har en adaptiv 120Hz opdateringshastighed, der giver en blød og hurtig berøringsskærm til de bedst mulige oplevelser, uanset om det handler om at arbejde, se film eller spille spil.

Galaxy Z Fold2 er også udstyret med fem kameraer, som er placeret sådan, at de kan bruges til alle lejligheder, hvad enten det drejer sig om et videomøde eller at tage billeder. Via Flex Mode kan brugeren folde deres Galaxy Z Fold2 i flere vinkler.

Annonce:

“Jeg vil beskrive Galaxy Fold2 5G, som markedets mest iøjnefaldende og innovative smartphone i et ultra-premium segment. Det er en smartphone, som lader dig gøre det, som du ikke troede var muligt. Og du kan være sikker på, at du stikker ud fra mængden med den foldbare glasskærm og lækre metalfinish”, siger Claus Holm, IM Director og Country Manager i Danmark i en pressemeddelse til recordere.dk.

 

Pris og levering

Samsung Galaxy Z Fold2 5G har salgsstart i dag den 18. september til en vejledende pris på 15.700 DKK.

Galaxy Z Fold2 kommer i de to farver Mystic Black og Mystic Bronze. For dem, der ønsker at skille sig yderligere ud, er det muligt at bestille specielle modeller med skræddersyede hængselfarver i Metallic Silver, Metallic Gold, Metallic Red eller Metallic Blue. Dette kan kun købes via Samsung.com.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.