Forside Nyheder

NVidia køber ARM for 251 milliarder

-

ARM er den chipteknologi der benyttes i bl.a. smartphones og tablets

Britiske ARM er blevet solgt til amerikanske NVidia i en kæmpehandel. Det skriver BBC.

Annonce:

Din smartphone eller tablet er udstyret med ARM-teknologi. Den UK-baserede computerchipsdesigner ARM Holdings leverer chipteknologien til mobile enheder, robotter, personlige computere og andet. Eksempelvis er Apple på vej med Mac-computere baseret på ARM-teknologi.

Så om der står Qualcomm Snapdragon, Samsung Exynos, Apple Ax, Huawei Kinin eller noget femte på smartphonens chipset, så er den bagvedliggende arkitektur fra ARM, og firmaerne har købt en licens til at bruge det i deres produkter.

NVidia lægger ikke mindre end $40 milliarder for ARM Holdings, med dagens kurs er det 251 milliarder kroner. Sælger er det japanske konglomerat SoftBank.

Nvidia har lovet at holde forretningen i Storbritannien, ansætte flere medarbejdere og bevare ARMs brand. ARMs hovedkontor ligger i universitetsbyen Cambridge.

“ARM vil forblive med hovedkontor i Cambridge”, fortæller Nvidias administrerende direktør Jensen Huang, til BBC og fortsætter:

“Vi vil udvide dette fantastiske sted og bygge et AI-forskningsanlæg i verdensklasse, der understøtter udvikling inden for sundhedspleje, biovidenskab, robotteknologi, selvkørende biler og andre områder”.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.