Forside * Featured

HiFi Freaks konkurs

-

Den kendte skandinaviske forhandler Hifi Freaks er nu under konkursbehandling

Audio-forhandleren Hifi Freaks startede i Danmark for år tilbage, og har siden åbnet webbutikker i Sverige og Norge.

Annonce:

Men nu ser den æra ud til at være slut, selskabet er begæret konkurs. Erhvervsstyrelsen begærede allerede d. 12/10 selskabet for opløst, det der kaldes tvangsopløsning. Butikken har siden da kørt videre, dog på nedsat blus.

I mandags blev der indsat en likvidator, sådan en som har til formål at lukke et solvent selskab ned. Altså sørge for at alle kreditorer får deres penge, og når firmaet er lukket så fordele eventuelt tilbageværende overskud til de nu tidligere ejere.

Med en likvidator for bordenden har kreditorerne 3 måneder til at anmelde eventuelle krav, men det stod allerede klart senere på ugen, at de krav der var indkommet ikke ville kunne dækkes af pengekassen i selskabet.

Så nu er HiFi Freaks skiftet status fra “Under tvangsopløsning” til “Under konkursbehandling”.

“Ved dekret af 20201125 har Sø- og Handelsrettens skifteret taget Hifi Freaks ApS under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 25.11.2020”, forlyder det ifølge Statstidende, og de fortsætter:

“Som kurator er udpeget advokat Nete Weber, Kalvebod Brygge 39, 1560 København V”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.