Forside * Fokus

Se gratis TV og streaming i december via YouTv

-

YouTv har åbnet for 30 dages prøvetid på et af abonnementerne

Nuudays steamingtjeneste YouTv åbnede i september, og her er det muligt at abonnere på TV uden kabler, og kombinere det med andre streamingtjenester.

Annonce:

YouTv vil på sigt gerne være et alternativ til antenne, satellit og kabel-tv, lige nu dog begrænset af at tjenesten ‘kun’ er tilgængelig via Apple TV, computer, smartphone og tablet – samt fra Chromecast via de mobile enheder.

Da tjenesten åbnede var det uden prøveperiode. Man skulle tegne et abonnement for at prøve om det var noget. Dette dog uden binding. Der betales for abonnementet en måned ad gangen, og hvis det opsiges så lukker det bare der.

Der abonneres på point, og de point kan bruges til at købe adgang til TV-kanaler og streamingtjenester. Disse kan skiftes efter 30 dage, så man kan løbende blande sin egen underholdningspakke.

Abonnementerne er:

  • YouTv Mix 3 kr. 199/måned
  • YouTv Mix 10 kr. 299/måned
  • YouTv Mix 20 kr. 399/måned
  • YouTv Mix 30 kr. 499/måned

Navnet angiver det antal point man har at ‘shoppe’ indhold for, og der kan vælges mellem mere end 40 tv-kanaler og 9 streamingtjenester.

Se også: Her er YouTv

 

Prøv YouTv gratis

Nu har tjenesten åbnet for at man kan afprøve den gratis i 30 dage. Hvis abonnementet opsiges igen indenfor prøveperioden kommer der ingen regning.

Det er YouTv Mix 10 der kan afprøves. Fortsættes abonnementet efter de 30 dage koster den kr. 299/måned.

Tilbudet om første måned gratis gælder til og med 4/1 for nye kunder. Se mere på youtv.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.