Forside * Featured

VIDEO: Sådan undgår du nedetid på dit Internet

-

Søndag vågnede jeg ved følgende højlydte godmorgen hilsen fra datteren: “FAAR, der er ikke noget internet!”

Jeg fik slæbt mig søvndrukken ud af sengen og kunne konstatere, at der ganske rigtig ikke var forbindelse til nettet. Router, switch og accesspunkter spandt alle som en mis, men routeren havde ikke nogen forbindelse til omverdenen.

Annonce:

Jeg havde en fæl mistanke om hvad årsagen kunne være, da jeg skulle skifte udbyder den følgende dag: Mon min gamle ISP allerede søndag har nedtaget forbindelsen…?

Et kig på OLT’en ( Optical Line Terminal) – Den dims der terminerer fiberen i hjemmet bekræftede de bange anelser: Ingen forbindelse til omverdenen.

Hvad gør man så? Det var søndag, så jeg kunne ikke ringe til min internetudbyder, men tanken om bare at vente til den følgende dag faldt ikke i god jord hos datteren. Og i disse tider, hvor både jeg og min kone arbejder hjemmefra med de deraf følgende teams møder var jeg også bekymret for hvordan mandagen skulle komme til at gå: Hvad nu hvis linjen først genetableres om eftermiddagen?

Men så var det jo heldigt at på min todo hylde var der et passende produkt jeg kan teste: ULTE Pro fra Ubiquiti.

Meget simpel at installere: Isæt et simkort med mobildata abonnement, tilslut til dit Unifi setup, indtast APN og pinkode. Done.

Et døgn senere var fiberen tilbage og jeg må sige at det har været et fint bekendtskab med ULTE Pro. Failover mekanismen virker snorlige, men et par enkelte ting kunne jeg dog finde at brokke mig over.

Se med i denne video:

Nørd’o’teket

Denne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen’s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.