Forside Produkter Mobil

Apple advarer: Hold iPhone 12-modellerne væk fra pacemakere

-

iPhone 12-modellerne indeholder magneter der kan forstyrre pacemakerne hos hjertepatienter

Det er kendt at smartphones og andet elektronisk grej udsender radiobølger der kan forstyrre pacemakere hos hjertepatienter.

Annonce:

“Pacemakere kan blive forstyrret af elektronisk støj. Almindeligt forbrugsudstyr er ufarligt (fx mikrobølgeovne). Mobiltelefoner bør dog holdes mindst 15 cm fra pacemakerbatteriet, dvs. du bør ikke have din mobiltelefon i brystlommen nær pacemakeren”, skriver Hjerteforeningen i deres vejledning til hjertepatienter der har pacemaker.

Nu advarer Apple om at iPhone 12-modellerne indeholder magneter ved Magsafe-opladeren, både i telefonerne og i selve opladeren, og at de også kan forstyrre en pacemaker eller en hjertestarter.

Det drejer sig om modellerne: iPhone 12, iPhone 12 mini, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max samt MagSafe tilbehør.

Så selvom telefonen er slukket, og ikke udsender radiobølger, eller telefonen er tændt, så anbefaler Apple at følge disse retningslinjer om afstand mellem iPhone/tilbehør og pacemaker:

Hold iPhone og MagSafe tilbehør væk fra en pacemaker eller hjertestarter.

  • Ved normal brug bør afstanden være mindst 15 cm
  • Ved trådløs opladning bør afstanden være mindst 30 cm

Ved mistanke om at medicinske enheder forstyres af telefon eller MagSafe, der anbefaler Apple at man stopper med at bruge iPhone og tilbehør.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.