Forside Nyheder

Nyt radio- og tv-nævn på plads

-
Tivoli Audio Model One Digital

Kulturministeren har udpeget medlemmer til Radio- og tv-nævnet. Det nye nævn har fået styrket de mediefaglige kompetencer som følge af en lovændring, der blev vedtaget før jul.

I en pressemeddelelse fra Kulturminister Joy Mogensen fortæller hun, “Det har været en vigtig prioritet for mig, at vi skulle styrke de mediefaglige kompetencer i nævnet. Det var også grunden til den lovændring, jeg satte i gang, og som faldt på plads før jul.

Jeg synes, at vi har fået sammensat et stærkt og fagligt kompetent Radio- og tv-nævn med kvalificeret praktisk medieerfaring og juridisk tyngde med formand Søren Sandfeld Jacobsen og næstformand Lisbet Dyerberg for bordenden. Det er vigtigt, at vi har et kompetent Radio- og tv-nævn, der kan løse de mange og komplekse opgaver, nævnet er sat i verden for at løse.”

Annonce:

Fakta om Radio- og tv-nævnet

Radio- og tv-nævnet er et nævn nedsat af Kulturministeriet der står for at udbyde sendetilladelser til danske radio- og tv-kanaler og desuden holde opsyn med at stationerne overholder de forskellige lovkrav.

Hjemlen til nævnets virke findes i radio- og fjernsynsloven, og nævnet kan både tage sager op af egen drift og på baggrund af klager. Det er også nævnets opgave at fungere som rådgiver for kulturministeren i radio- og tv-spørgsmål.

Radio- og tv-nævnet består pr. 1. januar 2021 og frem til 31. december 2024 af:

  • Professor i jura, phd., Søren Sandfeld Jakobsen (Formand)
  • Direktør, cand. jur. Lisbet Dyerberg (Næstformand)
  • Direktør, cand. jur., Ulf Lund
  • Udviklingsdirektør, cand.jur., Merethe Eckhardt (genudpegning)
  • Professor, phd. i kultur- og Medievidenskab, Hanne Bruun
  • Chefredaktør, Rikke Bekker, (udpeget på baggrund af indstilling fra Danske Medier)
  • Journalist, Kristian Danholm, (udpeget på baggrund af indstilling fra Dansk Journalistforbund)
  • Journalist, selvstændig rådgiver, Gitte Rabøl
  • Revisor, Peter C. Madsen (genudpeget af samarbejdsforum for Danske Lytter-og Seerorganisationer)

I særlige sager jf. radio-og fjernsynslovens § 39, stk. 2 udvides Radio- og tv-nævnet med:

  • Byretsdommer, Elisabeth Michelsen (formand), (genudpeget af Den Danske Dommerforening)
  • Professor i strafferet, phd. Trine Baumbach, (genudpegning)

Tilsammen dækker medlemmerne juridiske kompetencer (herunder særlig strafferetlig indsigt), økonomisk/administrative kompetencer, medieforskningskompetencer samt praktisk mediefaglige kompetencer.

De tidligere medlemmers beskikkelsesperiode udløb ved årsskiftet 20/21.

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.