Forside * Featured

Her er priser og indhold på Paramount+

-

ViacomCBS har offentliggjort information om priser på deres streamingtjeneste Paramount+, der starter 25. marts.

Du skal ikke betale mere end 59 kroner om måneden for at med på den nye streamingtjeneste Paramount+, der starter i Danmark den 25. marts.

“Paramount+ vil give forbrugerne en premium streamingoplevelse til en pris, der er betydeligt lavere end andre tjenester, hvilket gør det attraktivt for både forbrugere og vores distributionspartnere,” siger Kelly Day, President for Streaming samt COO for ViacomCBS Networks International i en pressemeddelelse til recordere.dk.

Annonce:

“Vi er meget glade for, at Danmark er blandt de første markeder i verden, hvor vi kan bringe unikke historier, ikoniske stjerner og et bjerg af underholdning ud til seere i alle aldre. Vi har allerede en rigtig god partnerskabsmodel med operatørerne og andre medievirksomheder, og vi lancerer nu også vores egen streaming-app direkte til forbrugerne,” siger direktør for ViacomCBS i Norden, Jesper Dahl.

 

Prisen for tjenesten: 59 kr. om måneden

Prisen for at abonnere direkte på Paramount+ er 59 kr. om måneden. Når tjenesten lanceres den 25. marts, er det muligt for forbrugerne at melde sig til et 7 dages gratis prøveabonnement.

 

Sådan man kan se Paramount+ i Danmark

Ved lanceringen er Paramount+ tilgængelig online på ParamountPlus.com og direkte på smartphone og smart-TV via Paramount+-appen til iOS, Android, Apple TV, Android TV og Amazon Fire TV. Desuden kan man se Paramount+ via partnerne Nuuday og Allente, mens flere partnere er på vej.

 

Klar med mere end 6.000 film og episoder i 2021

Med et væld af underholdning og ikoniske fan-favoritter for folk i alle aldre og til en konkurrencedygtig pris vil Paramount+ i løbet af 2021 tilbyde ca. 6.000 episoder og film.

Paramount+ vil byde på eksklusive titler fra SHOWTIME, CBS og Paramount Studios samt Paramount+ originalproduktioner, eksklusive dramaer og film fra Paramount, udvalgte eksklusive “first run”-film samt en blanding af globalt og lokalt premium-indhold inden for et væld af genrer.

 

Eksklusivt indhold fra SHOWTIME

Paramount+ er desuden det eksklusive hjem for alle kommende SHOWTIME-premierer, og fra marts vil det være her, du kan se eksklusive premierer på nye, unikke serier.

Fanfavoritter som Dexter, Ray Donovan, The Affair, Black Monday og City on a Hill er blandt de publikumsfavoritter, som vil være at finde i 2021-biblioteket.

Andre eksklusive SHOWTIME-premierer, der er blevet annonceret til Paramount+, er en reboot af Dexter, American Rust og det længe ventede drama First Lady (arbejdstitel), der bliver instrueret at danske Susanne Bier, og hvor Oscar-, Emmy- og Tony®-vinderen Viola Davis, ud over at producere serien også spiller førstedamen Michelle Obama. Michelle Pfeiffer og Gillian Anderson spiller henholdsvis Betty Ford og Eleanor Roosevelt.

 

Paramount+ Originals og Exclusives

Den nye streamingtjeneste byder på premium Paramount+ originale og eksklusive nye serier. Til lanceringen kan man på tjenesten se den nye sæson af Yellowstone samt den anmelderroste serie On Becoming a God in Central Florida med Kirsten Dunst i hovedrollen.

Nye eksklusive premierer på lanceringsdagen tæller desuden:

  • Two Weeks to Live, med Maisie Williams i hovedrollen
  • Indie-komedien Everyone is Doing Great, skrevet og instrueret af James Lafferty og Stephen Colletti fra One Tree Hill, som også spiller med i serien
  • De første to sæsoner af Jordan Peeles The Twilight Zone
  • Den europæiske action-thriller Mirage
  • De mexicanske sci-fi-mysterie Dani Who?
  • Krimidramaet The Coroner sæson 1 og 2

Paramount+ originale og eksklusive titler, der kommer til Paramount+ i Norden senere, inkluderer:

  • The Man Who Fell to Earth, med den Oscar-nominerede og BAFTA-vindende skuespiller Chiwetel Ejiofor, baseret på forfatter Walter Tevis bog af samme navn og den ikoniske film fra 1976 med David Bowie i hovedrollen. Serien følger en ny fremmed karakter fra rummet, der ankommer til Jorden ved et vendepunkt i den menneskelige udvikling, hvor han skal konfrontere sin egen fortid for at bestemme vores alle sammens fremtid
  • Mayor of Kingstown, Taylor Sheridan giver et indblik i USA’s største nederlag indkapslet i en enkelt by
  • Lioness fra skaberen Taylor Sheridan
  • The Offer, en serie fra den Oscar- og Emmy-nominerede fortatter Michael Tolkin, der handler om skabelsen af “The Godfather” – en af de mest legendariske film i Paramounts historie
  • Guilty Party med Kate Beckinsale produceret af CBS Studios
  • The Harper House, produceret af CBS Studios
  • Halo
  • Y:1883 – der er en forløber til serien Yellowstone

 

Indhold til børn og familier

Paramount+ bliver også stedet for noget af det bedste indhold til børn og familier, herunder SvampeBob Firkant, Teenage Mutant Ninja Turtles, Dora Udforskeren og PAW Patrol. Indholdet kommer dels fra Nickelodeons store indholdskatalog, dels fra en række helt nye originale produktioner baseret på nogle af de mest elskede karakterer fra brandets historie.

Ved lanceringen byder Paramount+ på Kamp Koral: SpongeBob’s Under Years, der er den første “spinoff” nogensinde fra SvampeBob-universet. Kamp Koral er en computeranimeret serie, der tager seerne tilbage i tiden til karakterernes allerførste møde på havbunden på en sommerlejr ud over det sædvanlige.

Senere på året kan børn og voksne glæde sig til serien The Astronauts, der er den første samproduktion mellem Nickelodeon Studios og Imagine Kids+Family. I den helt nye serie møder vi en gruppe børn, der kommer på deres livs eventyr, når de ved en fejl sendes ud i det ydre rum.

 

 

Blockbuster-film

Paramount+ bliver også hjemsted for en samling af de største Blockbuster-franchises, herunder Mission Impossible, Indiana Jones, Godfather Trilogy samt nye, eksklusive film ved lancering som Light of My Life, Tesla, Capone, Survive the Night, Wild Rose, Escape from Pretoria og Trouble.

 

Comedy

Comedy er en af de mest populære genrer at streame, og Paramount+ byder derfor også på et hav af det allerbedste comedy. I Norden kan seerne se frem til at kunne se alle sæsoner af South Park, samt Awkwafina: Nora from Queens, Corporate, The Other Two, The Daily Show, The Roast franchise, Broad City, Drunk History og meget mere.

 

Reality og dokumentarer

Paramount+ byder på en række nye premierer fra kendte MTV-formater, bl.a. The Hills sæson 2, der kommer i maj. Ved lanceringen kan seerne også se frem til originalproduktionen Story of Songs, hvor hver episode dykker ned i et musikalsk hit fra berømte kunstnere som Madonna, Celine Dion og Nirvana.

Paramount+ byder også på et kæmpe bagkatalog med reality-hits som Jersey Shore, Ex on the Beach, Catfish og meget mere. Streamingtjenesten tilbyder desuden mere end 100 episoder fra Smithsonian Channel, der dækker videnskab, natur, kultur, historie, luft- og rumfart og dokumentarfilm med titler som An American Aristocrat’s Guide to Great Estates og Mystic Britain.

 

Lokalt indhold

Gennem selskabet VIS, der er en en division af ViacomCBS Networks International, vil producenter og indholdsskabere fra hele verden også få debut på Paramount+ med lokalt indhold. I Danmark og Norden får den elskede serie, Hunden Ib, sæson 2, eksklusiv premiere på Paramount+ til sommer

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.