Forside * Nyheder

YouTv møblerer om: Her er ændringerne

-

Streamingtjenesten YouTv piller kanaler ud af ‘grundpakken’ og Viaplay stiger i pris.

Nuudays tv-streaming, YouTv, hæver priserne på enkelte kanaler samt Viaplay. Det skriver Digitalt TV.

Annonce:

Hvor YouTv tidligere havde TV-kanalen Xee samt tjenesterne Paramount+, Fox+ og DRTV inkluderet i alle pakker, så bliver der nu møbleret om.

YouSee-kanalen Xee, der bl.a. sender fodbold fra engelske Premier League, vil ikke længere være inkluderet i valgte pakke. Det samme gælder for tjenesten Fox+.

Tilbage som inkluderet indhold er tjenesterne DRTV og Paramount+. Sidstnævnte står overfor en stor udvidelse, i forbindelse med at den tjeneste i dag relancerer, som stor abonnementsbetalt streamingtjeneste verden over. Så det er formentlig en prisstigning på Paramount+ der nu har skubbet Xee og Fox+ ud – som inkluderet indhold.

Kunder hos YouTv, der ønsker at fortsætte med en eller begge af de to, må fremover tilkøbe dem. Xee koster 1 mix-point mens Fox+ koster 4 mix-point.

 

Viaplay stiger i pris

Viaplay har varslet prisstigninger for egne kunder og det slår nu også igennem på YouTv. Prisen på den tjeneste stiger fra 6 til 7 mix-point, og dermed bliver Viaplay dyreste streamingtjeneste der kan tilkøbes.

Til sammenligning koster HBO Nordic 6 mix-point og C More 5 mix-point.

 

YouTv koster

Priserne for de enkelte pakker forbliver uændret efter ommøbleringerne.

  • YouTv Mix 3 – kr. 199/måned
  • YouTv Mix 10 – kr. 299/måned
  • YouTv Mix 20 – kr. 399/måned
  • YouTv Mix 30 – kr. 499/måned

Tallet efter Mix angiver for mange mix-point man kan handle tv-kanaler og streaming-tjenester for, og disse kan skiftes efter 30 dage.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.