Forside * Featured

Microsoft viser næste version af Windows den 24. juni

-

Den 24. juni holder Microsoft en event, hvor de præsenterer næste generation af Windows.

Toppen af Microsoft er klar til at præsentere næste generation af Windows den 24. juni kl. 17:00 (11:00 ET), hvor både Microsoft CEO Satya Nadella og Chief Product Officer Panos Panay vil deltage i præsentationen.

Annonce:

Det er forventet at Microsoft laver omfattende ændringer til brugerfladen i Windows, og disse ændringer er allerede i alpha software som kører under kodenavnet “Sun Valley”.

 

Nyt logo på vej ?

På invitationen ses et nyt “vindue”, som mange forventer bliver en del af det nye logo for kommende versioner af Windows.

Microsoft har droppet Windows 10X som var en specialversion af Windows til dual-screen enheder, men inkluderer nu de funktioner som skulle gøre Windows 10X til en særlig oplevelse direkte i den kommende version af Windows.

Satya Nadella har også lovet Windows app udviklere en bedre indtjening på at udvikle til Windows, og det tyder også på at Microsoft Store i Windows får en ordentlig overhaling inden næste lancering.

Recordere.dk dækker naturligvis Windows eventen den 24. juni.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.