Forside * Featured

B&O skal levere lyd til ny Sagemcom Video Soundbox med Dolby Atmos.

-

 

Annonce:

Danske Bang & Olufsen har udviklet de indbyggede højttalere i Sagemcoms nye hjemmeunderholdningsenhed “Video Soundbox” som skal levere alle de nye teknologier inden for video, lyd, OTT og stemmestyring.

Produktet er dedikeret til teleindustrien og udbydere af kabel-TV, og derfor bliver det ikke en boks du som privat forbruger kan gå ned i butikkerne og købe, men det er alligevel spændende at B&O skal levere lyd til en OTT boks, som normalt ikke har det højeste budget hos kabel-TV udbydere.

“Vi er glade for at samarbejde med Sagemcom om denne spændende nye løsning der kan skabe store lydoplevelser til endnu flere forbrugere hver gang de ser tv eller lytter til musik. For Bang Olufsen, repræsenterer produktet og så en god mulighed for at bringe fantastisk lyd ind i folks hjem gennem serviceudbydere fra hele verden” siger Duncan McCue, Vice President, Brand Partnering Licensing, Bang Olufsen i en pressemeddelelse til recordere.dk

Bang & Olufsens designere teknikere og akustikere har omhyggeligt udviklet den skræddersyede lyd løsning i Video Soundbox, så kunderne får den mest naturlige og autentiske lydoplevelse. Den nye settopbox bliver verdens første der er Dolby Atmos certificeret – surround sound formatet der bruges i størstedelen af biografer og i en række af streaming applikationer. I enheden er der tre højkvalitets højtalere kombineret med et aktiv og passivt subwoofer koncept der skaber en unik og dyb bas oplevelse og gør, at kunderne oplever surround sound.

Sagemcom fortæller at boksen har tuner til tv-kanaler, WiFi 6 og apps til video- og musikstreaming (Amazon, Netflix m.fl.).

Det nye produkt forventes at blive tilgængeligt verden over via service udbydere som fx teleindustrien og udbydere af kabel-tv. Vodafone I Spanien bliver det første til at tilbyde løsningen til sine kunder.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.