Forside Produkter Mobil

TIP: 4 gode råd til dit barns første smartphone

-

Et nyt skoleår står for døren, og for mange forældre er spørgsmålet, om en smartphone skal med i barnets skoletaske. Men hvilken smartphone skal man købe, og hvad skal man være særligt opmærksom på?

Hvad skal man som forældre overveje, når man skal vælge den første smartphone til sit barn? Ifølge Swappie, der er en af nordens førende onlinebutikker inden for salg af istandsatte smartphones, er det vigtigste telefonens størrelse, pris, kvalitet, holdbarhed og ikke mindst sikkerhed.

Annonce:

“Smartphones er et vigtigt redskab i kommunikationen med de små, fx når barnet skal på skoleudflugter, er alene hjemme eller på farten uden forældrene. Det kan give ro i maven, at man som forældre altid kan komme i kontakt med sit barn, og se hvor barnet befinder sig. Man skal dog huske på, at en smartphone samtidig er en dør ind til en helt ny digital verden, der kan være svær at forstå og navigere i. Derfor handler det også om at lave nogle gode digitale trafikregler i familien,” siger Casper Andersen, country manager i Swappie og tilføjer:

“Barnets telefon bliver udsat for lidt af hvert og får ofte slag og skrammer med på vejen. Den ryger på gulvet og ender måske i en vandpyt eller i sandet på strandturen. Derfor bør man hverken gå efter den dyreste, flotteste eller nyeste model med de bedste funktioner. En god telefon med de mest basale funktioner dækker behovet, og derfor er en istandsat smartphone et rigtig godt bud på barnets første telefon.”

 

4 gode råd til barnets første smartphone

Med en smartphone får barnet mulighed for at kommunikere med forældre, venner og resten af omverdenen. Der er mange fordele, men også ting man skal være opmærksom på. Herunder er en række gode råd til forældre, der er på udkig efter en smartphone til deres barn.

1) Find en størrelse, der passer i barnets hånd eller lomme
Børn har små hænder, og derfor bør man gå efter en model, der ikke er for stor, så den er nemmere for barnet at håndtere. En smartphone med en stor skærm ser skarp ud, men den er ikke nødvendigvis praktisk. Hvis den bliver for stor, ender barnet med at efterlade den derhjemme eller i bunden af tasken, hvor den er svær at få fat i. Kan den derimod være i barnets lomme, er det mere sandsynligt, at barnet har den på sig, og dermed er nem at komme i kontakt med. Vær særligt opmærksom på skærmens bredde.

2) Barnet første smartphone behøver ikke at være den dyreste model på markedet
Da telefonen nemt kan blive beskadiget under brug, sparer du både penge og bekymringer, hvis du går udenom den dyreste model til dit barn. Prisen skal være på et niveau, så det ikke gør alt for ondt på pengepungen at købe en ny. Et barns første smartphone har typisk en gennemsnitspris på mellem 750 og 2300 kr., og de billige telefoner har ofte de samme funktioner som de dyre flagskibsmodeller. Uanset hvad, dækker de med sikkerhed barnets behov.

3) Beskyt telefonen med beskyttelsesglas og etui
Børn passer ikke altid godt på deres ting, og det gælder også deres telefon. Telefonen kan nemt gå i stykker: den kan ligge i lommen, når de leger vilde lege med vennerne eller ruller rundt i sneen. Det anbefales derfor at købe et beskyttelsesglas, der forhindrer ridser og revner i glasset. Beskyt også telefonen med et etui, som barnet selv kan være med til at vælge. Det kan fx være et vandtæt cover, som også beskytter telefonen i regnvejr, eller hvis den ender i det våde græs.

4) Aftal grundlæggende regler for brug af telefonen med dit barn
Det kan være en god ide at “børnesikre” barnets smartphone-brug ved at aftale fælles regler i familien og sætte grænser for, hvor meget den må bruges dagligt og til hvad. Det er samtidig vigtigt at lære barnet gode vaner på nettet og forklare hvilke typer billeder og indhold, man må lægge ud på sociale medier. Aldersgrænser er gode at kende og overholde – der er fx en god grund til, at Facebook og Instagram har en aldersgrænse på 13 år.

Telefonen udgør også en risiko i trafikken, når barnet cykler eller krydser en vej eller et lyskryds. Du skal derfor lære dit barn at lade telefonen blive i tasken og holde fokus på trafikken. Det er også vigtigt at forhindre misbrug af telefonen, hvis barnet mister den eller glemmer den. Anvend hellere fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse frem for adgangskode, så ingen aflurer koden. Desuden kan det være en god ide at installere en app til lokationssporing, hvis uheldet er ude og telefonen bliver væk eller glemt.

Annonce:
KILDESwappie historie
Forrige artikelLogitech lancerer trådløse øretelefoner skabt til arbejdsbrug
Næste artikelNu kan M1 Mac ejere købe trådløst Magic Keyboard med Touch ID
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.