Forside Nyheder

Googles nye super søkabel er gået i land i England

-
Landgangen for Grace Hopper søkabel. Foto: Google Cloud

Et nyt 7.000 km langt søkabel øger internetkapaciteten mellem USA og Europa.

Googles nye søkabel mellem USA og Europa er nu gået i land i England. Det 7.000 kilometer lange lysleder kabel går fra New York til Bilbao i Spanien – og nu også til Bude i Cornwall-regionen i det sydvestlige England. Det skriver Google i en udmelding.

Forbindelsen har fået navnet Grace Hopper, efter computervidenskabspioneren med samme navn. Hun var med til at udvikle den første digitale computer, opfandt den første compiler og var medudvikler af programmeringssproget COBOL, et af de tidligere standardiserede udviklingssprog til computere.

Annonce:

 

Grace Hopper søkabel splitter og ender i både England og Spanien. Foto: Google Cloud

 

Hvor tidligere søkabler har haft op til 8 fiber-par så fordobler det nye søkabel her dette til 16 fiber-par. Det har en kapacitet på ca. 340 Tbps (Terrabits per sekund). Det svarer nogenlunde til at 17,5 millioner streamer hver sin 4K video samtidig.

Det nye kabel vil supplere andre søkabler som Dunant som går mellem USA og Frankrig og Havfrue som går mellem USA og Danmark.

 

En Grace Hopper bøje på stranden i Bude, Cornwall, England. Foto: Google Cloud

 

Det nye søkabel vil benytte “fiberskift”. I tilfælde af fejl kan trafikken flyttes til andre forbindelser. Det sikrer en øget pålidelighed og færre afbrydelser.

Grace Hopper er første søkabel fra USA til at gå i land i Storbritanien, siden 2003.

 

Annonce:
Forrige artikelNu er opdatering til PS5 klar – Nu kan du udvide den interne lagerplads
Næste artikelPower solgte gammel ustabil tablet som udstillingsmodel
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.